Efteråret er æblernes tid. Det er her vi skal spise løs, bage æblekage og gemme æblerne forsvarligt væk, så vi har forråd til hele vinteren. Få opskriften på en lækker æble-blommemarmelade, æblemost og det bedste udstyr til tilberedning og opbevaring af æblerne.
Du kan selv pasteurisere (varmebehandle) din friskpressede æblemost i en almindelig mikrobølgeovn, så den kan holde hele vinteren. Følg denne opskrift, som vi har lånt af Pometet i Taastrup.
Læs også: De bedste tricks til hjemmelavet æblemost Det skal du bruge: Glasflaske, der kan tåle at blive varmet op til 80-900. Sådan gør du: Æblemosten skal opvarmes til 800. Hvor lang tid det tager, afhænger af din mikroovn og flaskens størrelse. Prøv dig frem med vand i flasken og et stegetermometer.
Sæt flasken med æblemost i mikroovnen i de antal min., du fandt frem til. Vigtigt: Låget må ikke være helt lukket under opvarmningen! Skru låget helt fast. Vend flasken på hovedet, så låget også pasteuriseres. Afkøl flasken i en balje koldt vand med isterninger.
Alletiders æbleskræller
Skræl æbler i en fart med Moster Huldas æbleskræller, der suger sig fast til bordpladen og står fast. Pris ca. 169 kr. Fra pindhus.dk
Gem æblerne til vinteren
Æblekassen Dania er luksus i teak, når du skal gemme æbler til vinteren. Koster 700 kr. Fra Trip Trap
På næste side får du blandt andet opskriften på en lækker æble/blomme marmelade.
#br
Æble-blommemarmelade
Ingredienser: 1 kg blommer 1 kg æbler 3 dl vand 2 kanelstænger 2 timiankviste 1 kg Dansukker syltesukker
Sådan gør du: Skold, flå og udsten blommerne. Skær dem i mindre stykker. Skræl æblerne, fjern kernerne, og skær æblerne i både. Bland blommer, æbler, vand, kanelstænger og timian i en gryde, og lad det simre under låg i 5-10 minutter. Tilsæt syltesukker, og kog i yderligere 2 minutter. Tag gryden af kogepladen, og skum af. Hæld marmeladen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt. Opbevares køligt. I stedet for blommer kan du bruge blåbær eller brombær.
Opskrift fra Dansukker
Æblegrøn æbledeler
Del æblet i otte flotte stykker med æbledeleren Spritta. Pris ca. 19 kr. Fra IKEA
Lær de mange æblesorter at kende
Bogen “Gamle danske frugtsorter” af Birgitte Svennevig beskriver 300 sorter af æbler, pærer, kirsebær og blommer. Pris ca. 299 kr. Nyt Nordisk Forlag
Fjern æblets kernehus
Kernehusfjerneren gør det nemt, når du skal rense mange æbler. Pris 130 kr. Fra WMF Køkken. Nærmeste forhandler oplyses af Thuesen Jensen