Af Jørgen Nørmark, idényt nr. 8, 2006 De nye, friske blomsterløg er klar til at komme i jorden, så vi kan få et farverigt og frodigt forår. Og man bør allerede nu tænke på, hvordan haven skal se ud til næste forår. Erfaringerne viser, at de, der tager sig tid til at forberede haven med blomsterløg, vil kunne glæde sig over mange små forårstegn allerede fra februar. Lader man stå til, bliver forårshaven en flad fornemmelse, når løgblomsterne ikke sætter farve på den bare, farveløse have. Løg giver flotte resultater Det er let og ukompliceret at plante blomsterløg: Læg løgene op på plantestedet – helst i grupper på 10-15 stk. – så de ligger med 5-6 cm afstand. Grav derefter huller på 2-3 gange løgets højde. Kom løget i hullet med spidsen opad, og dæk det til. Naturen klarer resten, og belønningen venter forude. Blomster fra februar til juni |
Plant foråret nu
Næste forår skal plantes, og måske bliver du den heldige vinder af 1.000 blomsterløg
