Jævndøgn og solhverv – hvordan er det nu lige, det er med de to begreber?
Vi er på vej mod forårsjævndøgn – det døgn i løbet af foråret, hvor dag og nat er lige lange. Herefter kan vi de næste tre måneder svælge i mere og mere daglys, indtil vi rammer sommersolhverv i juni.
Men læs med her, så du kan få baggrunden for alle de fire vigtige årstidsmarkører: forårsjævndøgn, sommersolhverv, efterårsjævndøgn og vintersolhverv.
Hvad er jævndøgn?
Jævndøgn er det præcise øjeblik, hvor Solen står lige over ækvator, så dag og nat er lige lange over hele kloden.
Dette sker to gange om året, en gang i marts og en gang i september.
I vores del af verden, på den nordlige halvkugle, taler man om, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn, og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn.
I princippet falder de to jævndøgn, ligesom de to solhverv, omkring den 21. i måneden.
Men eftersom året ikke består af et helt antal dage, men cirka 365 og en kvart, banker vi hvert fjerde år et skudår ind, rykker lidt ved både solhverv og jævndøgn
Forårsjævndøgn falder derfor i disse år 20. marts, hvor efterårsjævndøgn falder den 22. eller 23. september.
Hvornår er det forårsjævndøgn 2023?
Mandag 20. marts 2023 kl. 22.24 er dagen officielt lige så lang som natten.
Hvad er solhverv?
Solhverv er de to dage i løbet af året, hvor solen ved middagstid står henholdsvis højest (sommersolhverv) og lavest (vintersolhverv).
Det bliver lidt teknisk, men hæng på:
Jordens akse – der altid peger mod Nordstjernen – hælder 23,4 grader i forhold til vores bane om solen.
Hældningen betyder, at den nordlige halvkugle, hvor bl.a. Danmark liger, læner sig væk fra solen i vinterhalvåret og ind mod solen i sommerhalvåret. For den sydlige halvkugle gælder det modsatte.
Denne hældning er grunden til, at vi har årstider, og solhverv er de to tidspunkter på året, hvor forholdet mellem lys og mørke når sine yderpunkter.
Ordet solhverv stammer i øvrigt fra oldnordisk sólhvarf med den egentlige betydning ‘solvending’.
Hvad er sommersolhverv?
Sommersolhverv er omvendt det tidspunkt i Danmark og store dele af resten af verden, hvor solen står højere på himlen ved middagstid end på nogen anden dag i løbet af året.
Det er altså her, at den nordlige ende af Jordens omdrejningsakse hælder direkte ind mod Solen.
Årets længste dag er ca. 17,5 timer lang – længst i Skagen, kortest i Gedser.
Sommersolhverv falder altid på enten den 21. eller den 22. juni.
Hvornår er det årets længste dag i 2023?
I år falder sommersolhverv onsdag 21. juni kl. 16.57.
Hvad er vintersolhverv?
Vintersolhverv er det tidspunkt på året, hvor den nordlige halvkugle er vendt længst væk fra Solen, og hvor solen altså står lavest på himlen.
Eller med andre ord: det er det døgn, hvor dagen er kortest, og natten er længst.
Den korteste dag i Danmark er på ca. 7 timer, alt efter hvor nordligt eller sydligt i landet du opholder dig.
Vintersolhverv falder altid enten den 21. eller den 22. december.
Hvornår er det årets korteste dag i 2023?
I år falder vintersolhverv fredag den 22. dec. kl. 04.27.
De fire årstider
I Danmark snakker vi næsten kun om årstider som noget kalendermæssigt, altså at det fx er sommer i de tre måneder juni, juli og august
I andre lande lægger man mere vægt på de astronomiske årstider, som følger solhverv og jævndøgn – og hvorefter sommeren regnes for at vare fra sommersolhverv til efterårsjævndøgn.
| Forårsjævndøgn | Sommersolhverv | Efterårsjævndøgn | Vintersolhverv | |
| 2023 | 20. marts kl. 22.24 | 21. juni kl. 16.57 | 23. sep. kl. 08.50 | 22. dec. kl. 04.27 |
| 2024 | 20. marts kl. 04.06 | 20. juni kl. 22.51 | 22. sep. kl. 14.44 | 21. dec. kl. 10.20 |
| 2025 | 20. marts kl. 10.02 | 21. juni kl. 04.42 | 22. sep. kl. 20.20 | 21. dec. kl. 16.03 |
| 2026 | 20. marts kl. 15.46 | 21. juni kl. 10.25 | 23. sep. kl. 02.05 | 21. dec. kl. 21.50 |
| 2027 | 20. marts kl. 21.25 | 21. juni kl. 16.11 | 23. sep. kl. 08.02 | 22. dec. kl. 03.42 |
Kilder: Den store Danske, dmi.dk, fysikleksikon.nbi.ku.dk, Chat GPT
