Tjek dit hus i maj – del 2

Se hvad du skal tjekke i dit hus i slutningen af maj.

1. Tjek din træterrasse for løse brædder, skader på stolperne under terrassen og rækværkets stabilitet. Er der et lag grønne, glatte alger skal de vaskes bort med trærens. Vent med træbeskyttelse eller olie til senere på sommeren, når træet er tørt.

2. Kviste på taget ser vi som regel kun fra jorden af, men sjældent på tæt hold. Kontroller, at zinkinddækningerne er hele – uden tæringer, huller og revner, og om træværket trænger til vedligeholdelse eller reparation.

3. Sommerhuset skal åbnes og tjekkes ude og inde. Gå rundt om huset og efterse det for skader på sokkel, facader, vinduer, tag og tagrender. Inde skal vand-, varme- og el-installationer kontrolleres, og loftet bør efterses for fugtskader.

Mest læste artikler