Spar energi nemt og enkelt – vi giver dig 8 gode tips

Når det gælder om at spare energi derhjemme, findes der en række helt enkle råd, som ikke koster alverden. Ved at følge dem, kan du spare penge på energiregnskabet, og samtidig skåner du miljøet. Her er nogle helt enkle tips!

1. Træk gardiner fra og persienner op i dagtimerne. Slip solen ind, så den kan varme – også på en vinterdag.

2. Tør vasketøjet udendørs. Det tager lidt længere tid, end i tumbleren, men det mindsker sliddet på tøjet, påvirker ikke miljøet – og så dufter tøjet godt!

3. Brug elkedel. En elkedel bruger en tredjedel af den energi komfuret anvender, når vand skal koge. Og så går det samtidig meget hurtigere.

4. Fyld fryseren. En halvfuld fryser bruger mere el end en, der er fyldt op. Her køler varerne hinanden. I mangel på mad, kan du fylde den med bøger.

5. Tø op i køleskabet. Mad som tøes op i køleskabet giver “gratis” kulde i skabet, og maden afkøler ikke luften i køkkenet. Endelig har maden bedst af at tø langsomt op.

6. Træk gardinerne for om natten, så du holder varmen i huset (specielt ved ældre vinduer).

7. Bytter du tre gamle udløbstude ud på dine vandhaner, kan du sænke dit energiforbrug på opvarmning af vand en god del.

8. Luft ud. Mindst en gang om dagen i 10 minutter, så er luften frisk.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler