Bind en kæde om træstykket
Amerikanerne er specialister, når det kommer til brændehugning. Og dette trick er supernemt, så selv om du ikke bor langt ude på prærien, kan du sagtens bruge det.
En af de svære discipliner ved brændehugning er at fastholde træet på blokken og undgå, at stykkerne spredes ud over det hele på jorden. Især om vinteren er det irriterende og spild af tid.
Det undgår du med denne metode: Du binder en kæde om træstubben og kløver herefter stykket, som du ville skære en lagkage. Se, hvordan på videoen herunder.