Snart må kommunerne forbyde disse brændeovne

I de mørke vintermåneder er det hyggeligt at samles foran den varme brændeovn. Men hvis disse lovforslag bliver vedtaget, kan det snart være slut med den knitrende hyggespreder.

Kommunerne skal have flere muligheder for at forbedre luftkvaliteten i byerne. Det mener regeringen og støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten, som har indgået en aftale, som skal sikre netop dette. Det skriver dr.dk.

Aftalen blev præsenteret i september, og de forskellige lovforslag ventes at blive fremsat i løbet af 2022.

  • Det handler om at få nogle byer, som er renere og grønnere. Og hvis vi skal det, handler det både om at bekæmpe luftforurening og om vores natur og miljø, sagde miljøminister Lea Wermelin under præsentationen af aftalen.

Den nye aftale indeholder fire lovforslag:

  • Miljøzoner: Kommunalbestyrelserne i de fem største byer kan beslutte at skærpe deres miljøzoner. Kommunerne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg – får dermed lov til at skærpe kravene i zonerne, så der i miljøzoner ikke må køre dieselbiler uden partikelfilter. Ifølge Miljøministeriet er det netop gamle dieselbiler, som står for størstedelen af luftforureningen fra trafikken.
  • Nulemissionszoner: Som tillæg til ovenstående forslag, så får kommunerne også mulighed for at lave zoner, hvor der ikke må køre biler med benzin- eller dieselmotor. Dog kan personer med “legitime behov” stadig køre i zonerne, eksempelvis folk som bor eller arbejder inde i zonerne.
  • Sprøjteforbud: Det bliver forbudt at sprøjte med blandt andet glyphosat på en række offentlige og private arealer som veje, stier, grus, fortove, indkørsler og parkeringsarealer.
  • Brændovne: Hvis du har en brændeovn af ældre dato, skal du på udkig efter en ny. Gamle brændeovne forurener nemlig fem gange så mange partikler som nyere brændeovne. Forbuddet kommer til at gælde brændeovne fra før 2008 i byer og områder, hvor man i forvejen har adgang til fjernvarme eller naturgas.

Kilde: Miljøministeriet

Mest læste artikler