Danskernes elregninger eksploderer: Sådan sparer du penge

Se her, hvad du selv kan gøre for at tage toppen af regningen.

Sådan sparer du penge på din elregning

Køb den billigste strøm

Det er muligt at sammenligne elpriserne fra de forskellige udbydere på elpris.dk hvor du kan skifte til et billigere abonnement. Du skal dog være opmærksom på, at der ofte er tale om en intropris, som ofte er højere, når introperioden udløber. Her skal du så igen ud og lede efter et billigt abonnement. Det findet også selskaber det for et gebyr, skifte dig til den billigste service flere gange om året. Et af dem, har vi skrevet om her.

Hold dig fra ulovlige telefonsælgere

Nogle telefonsælgere har problematiske salgsmetoder, som skal lokke dig til at købe deres produkt, hvilket Forbrugerombudsmanden har meldt til politiet. Desuden er tilbuddene sjældent særlig gode og telefonsalg er ulovligt, hvis du ikke har sagt ja til at blive ringet op.

Vælg et abonnement med fast pris

Hvis du ikke bryder dig om store udsving i din elregning, og i dag har et elabonnement med variabel pris, kan du overveje at skifte til et abonnement, hvor prisen låses fast i for eksempel 12 måneder. Dermed sparer du penge, når prisen for el stiger. Dette vil dog typisk betyde, at de betaler mere end gennemsnittet I de perioder hvor elprisen er lav.

Søg om reduceret afgift ved din kommune

Hvis el er din primære kilde til opvarmning af din bolig eller sommerhus, skal du være opmærksom på, at du betaler markant lavere elafgift af et elforbrug der overstiger 4.000 kWh om året. Det kræver, at du udfylder et ansøgningsskema, som du ofte finder på dit elselskabs hjemmeside. Når du har udfyldt det, sendes det ind til din kommune. Kommunen skal bekræfte, at din bolig opfylder kravene til reduceret elafgift. Når det er sket, sendes det blåstemplede skema til dit elselskab, som derefter sørger for, at du får reduceret din afgift.

Husk de gode energispareråd

Den bedste måde at spare på strømmen er ved at huske de gode velkendte råd: Udskift gamle, strømslugende frysere og køleskabe, sluk stand by-funktionerne på tv, spillekonsoller og lignende, udskift gamle glødepærer med led-pærer, fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen helt, før du tænder, og sluk lyset, når du forlader et rum.

Du kan læse om de største strømslugere i dit hjem her

Læs også: Opladning af elbil hjemme – med og uden ladestation og ladestander

Mest læste artikler