Sådan sparer du på strømmen

Sådan sparer du på strømmen

Få svar på 9 spørgsmål og andre tips, der kan gøre dig til en fornuftig el-forbruger. Få ligeledes et overblik over store energislugere.

Twitter Print

1. Kan det svare sig at skylle servicen af inden det kommer i opvaskemaskinen?

Du er i gang med at fylde din trofaste opvaskemaskine. Og endnu en gang melder spørgsmålet sig: Kan det bedst svare sig at skylle af først?

Svar: Nej. For det første er det spild af varmt vand at skylle af, før du sætter det beskidte køkkengrej i opvaskemaskinen. For det andet er maskinens pumpesystem udviklet til at håndtere fedtrester. Skrab madresterne af. Gør det kort efter måltidet, og luk lågen, så snart servicet er sat ind. Så tørrer sovs og havregrød ikke fast. 

2. Skal store gryder og ildfaste fade vaskes op i hånden?

Hvad med de store gryder og ildfaste fade? Skal de vaskes op i hånden, eller kan de med sparefordel også proppes ind?

Svar: De store gryder og fade udnytter pladsen dårligt. Det er bedst at vaske dem op i hånden. 

3. Skal elsparepæren brænde løs i stedet for at tændes og slukkes hele tiden?

Den dyrt indkøbte elsparepære i rummet springer: Er det rigtigt, at sparepærerne har bedre af bare at brænde løs frem for at blive tændt og slukket cirka 50 gange i døgnet?

Svar: En god tommelfingerregel er at sætte sparepærer de steder, hvor lyset brænder i timer. Fx udendørslamperne, lyset i gangarealerne, lyset ved spisebordet, kaffebordet eller arbejdsbordet. Men det er en dårlig idé med elsparepærer på steder, hvor man tænder og slukker ofte. Har du 20-25 lamper, vil 8-10 af dem som regel være egnet.

4. Hvordan får man mest ud af sine el-sparepærer?

Svar: Køb en A-pære. A’et betyder, at pæren har en levetid på mindst 6.000 timer. Kig på aktuelle links på idényts hjemmeside. Her er henvisning til lister over samtlige energisparepærer, deres størrelser, levetid og kapacitet. 

5. Finvask i hånden eller i maskine?

Hvad kan bedst svare sig: At vaske finvask i hånden eller køre den fine kjole på maskinens korte finvask-program?

Svar: Det kommer helt an på mængden af vasketøj. Det kan altid bedst svare sig at fylde maskinen helt op. Drejer det sig kun om en enkelt kjole, kan det bedre svare sig at vaske den i hånden.

6. Skal vaskemaskinen pakkes?

Spares der penge på elregningen, hvis man virkelig pakker vaskemaskinen?

Svar: Det gælder om at udnytte kapaciteten. Dvs., fyld maskinen helt op før hver vask. Men undgå at presse vasketøjet hårdt sammen, så bliver det ikke rent. Vaskemaskinen skal fyldes.

7.Men hvad vil en fuld vaskemaskine helt præcist sige? 

Svar: Fyld tromlen, så der er plads til at stikke en hånd ind på højkant uden at presse tøjet. 

8. Bruger køleskabet ekstra strøm, hver gang lågen åbnes og lukkes?

Svar: Nej, det er ikke en myte. Hver gang du åbner lågen, trænger varm luft ind i køleskabet, som skabet bagefter skal bruge energi på at køle ned igen. Åbn så lidt og så kort tid som muligt. Hold orden, så du ved, hvor tingene står.

9. Skal vand koges i elkedel eller i gryde?

Hvad kan bedst svare sig: At koge vand til te i elkedel eller på komfuret i gryde eller kedel?

Svar:
Kog vand i elkedlen. Du bruger 50 pct. mindre energi.

Store energislugere

  • Alle former for elvarme (fx vandvarmere, radiatorer, gulvvarme, håndklædevarmere).
  • Gamle køleskabe og frysere.
  • Frysere, der står på indfrysning længere end nødvendigt.
  • Frysere på for lav temperatur.
  • Tørretumblere.
  • Mange halogenlamper.
Twitter Print

Mest læste artikler