Oversvømmelse kan ødelægge stikkontakterne i dit hus

Oversvømmelse kan ødelægge stikkontakterne i dit hus

Det er en god idé, at få din elektriker til at tjekke stikkontakter, dataudtag og andre elinstallationer, hvis dit hus har været berørt af skybrud. Stikkontakter, der har stået under (kloak)vand, har fået belægninger, så der er risiko for, at der opstår el-fejl.

Twitter Print

Oversvømmelse kan ødelægge stikkontakterne

Hvis du er blandt de mange villaejere, der har fået kloakvand i kælderen eller lignende i forbindelse med de mange skybrud, der har ramt Danmark, er der god grund til at tjekke dine stikkontakter.

Fejlene er svære at se – udskift stikkontakten alligevel

Stikkontakter, der har stået under vand, bør skiftes – også selv om det ikke umiddelbart ser ud som om, kontakten har lidt skade.

– Især kloakvand kan forårsage ætsninger og have efterladt belægninger inde i kontakten, så der er risiko for fejl, fortæller virksomheden Schneider Electric i en pressemeddelelse.

Underret forsikringen 

De fleste hus-, fritids- og indboforsikringer dækker som udgangspunkt skader efter oversvømmelse, når der har været voldsomt skybrud. Definitionen på ”voldsomt skybrud” ligger dog ikke fast, men de fleste forsikringer dækker, hvis nedbørsmængden enten er over 40 mm. på et døgn eller er over 1 mm. pr. minut målt over kortere tid.

Dette kan dog kun bruges som tommelfingerregel, og du bør derfor altid tjekke din egen forsikringsregler – i nogle tilfælde dækker dit forsikringsselskab måske også, hvis der kun er faldet mellem 15 og 30 mm. på 30 minutter.

Så underret altid dit forsikringsselskab og få de berørte stikkontakter med i opgørelsen.

Udskift kontakterne

– Vi anbefaler, at alle stikkontakter, dataudtag og andet elmateriel, der har stået under vand, bør udskiftes. De kontakter, der sidder inde i huset, er ikke bygget til at kunne tåle vand, så derfor er der risiko for, at der opstår fejl. Og det er ikke fejl, der melder sig lige med det samme. Belægninger og ætsninger på metallet tager til over tid, og derfor er det ikke sikkert, at skaden bliver opdaget, når forsikringsselskabet og boligejer i første omgang gør skaden op, forklarer Søren Eriksen fra Schneider Electric.

Twitter Print

Mest læste artikler