Energioptimer din bolig og scor en højere pris

Energioptimering af boligen kan både betale sig, hvis du skal sælge eller blive boende mange år fremover. Forbedringer, der medfører en bedre energimærkning, øger nemlig værdien af dit hus og sænker samtidig energiforbruget betragteligt. Læs mere her, og se 4 gode indsatsområder.

Det er ikke lige meget, om parcelhuset har et energimærke B eller E, når boligen skal sælges. Huskøbere går nemlig efter et fornuftigt energiforbrug, og de er villige til at betale for det. Derfor kan det godt betale sig at energioptimere huset, inden det bliver sat til salg. 

Bliv klog på energioptimering her, og se hvilke fire indsatsområder, det typisk kan betale sig at sætte ind på her. 

Hvorfor energioptimere? 

Jo bedre energimærke, des højere salgspris

Den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen en energiklasse er omkring 50.000 kroner. Samtidig står en energirigtig bolig højt på listen hos hver fjerde boligkøber. Det viser tal fra Dansk Byggeri, der har spurgt boligkøberne, hvad de ser efter, når de leder efter ny bolig.

Fremtidssikring af boligen

Her mener hver fjerde boligejer, at energirigtigt byggeri er et væsentligt parameter, hvis de skal skifte bolig. Et godt energimærke har altså betydning for mange boligejere, der også ser på udgifterne til el, vand og varme, når de vælger deres fremtidige bolig.

– Når boligejerne energirenoverer, så fremtidssikrer de boligen. Både i forhold til at udgifterne til el og varme ikke eksploderer, men også i forhold til at kunne sælge boligen på et senere tidspunkt.

Der er ingen tvivl om, at jo bedre energimærke boligen har, jo højere er salgsprisen, og jo mere attraktiv er den, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen i en pressemeddelelse.

Spar penge med energioptimering

Hvis et 100 kvadratmeter stort parcelhus går fra energimærke G til E ved for eksempel at isolere hulmuren og udskifte vinduerne, stiger husets salgspris med cirka 113.000 kroner. Samtidig kan energibesparelserne ved at have en høj energistandard også blive ganske store over en årrække. For et 100 m2 hus med en gennemsnitlig opvarmningstype, vil energibesparelserne over 30 år ved at have et C-mærket hus, frem for et D-mærket hus, blive omkring 180.000 kr. 

Boligkøbere har således en tilskyndelse til at betale mere for et C-mærket hus for at opnå denne besparelse fremadrettet, og dermed påvirker de fremtidige energibesparelser salgsprisen i dag.

Brug energimærkningsrapporten 

Er du i tvivl om, hvorvidt det bedst kan betale sig at energioptimere boligens vinduer eller gøre noget ved den revnede facade, kan du bruge energimærkningen til at finde ud af, hvordan din bolig bruger mindre varme, og hvordan du får et sundere hus. 

I energimærkningsrapporten er der forslag til energiforbedringer. Kig på dem, og spørg en byggerådgiver, om der er andre ting, der vil give mening at forbedre samtidig. Rapporten viser, hvad forslagene koster at gennemføre, og hvilke besparelser det vil medføre. 

Ved at gennemføre energimærkningsrapportens forslag, kan du typisk hæve boliger med energimærke D eller dårlige med 1-2 klasser. 

Tilskud, fradrag og rådgivning til energioptimeringer

Der er flere muligheder for at få tilskud, fradrag og rådgivning, når du energirenoverer din bolig.

Tilskud fra energiselskaber

Energiselskaberne er forpligtet til at nedbringe energiforbruget hos brugerne, og derfor yder mange energiselskaber støtte til energibesparelser i form af rådgivning og i visse tilfælde økonomisk støtte.

Håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget er blandt andet lavet for at støtte grønne forbedringer i danske boliger, og med det har du mulighed for at trække arbejsløn til energirenoveringer og klimatiltag fra i skat.

Tjek midlertidige tilskud når du energoptimerer

Der findes ofte midlertidige tilskud, der både kan være landsdækkende og lokale. For eksempel kan du i 2019 få en skrotpræmie på 2.215 kroner, hvis du vinker farvel til de ældste og mest osende brændeovne fra før 1995. 

4 gode indsatsområder, når du skal energioptimere

1. Efterisolering af facader

Du kan vælge tre typer – afhængig af dit hus. Ved hulmurs-isolering blæses isoleringsmateriale ind i hulrummet mellem for- og bagmur. En indvendig isolering af ydermur foretages, hvis bygningen ikke kan isoleres udefra. Indvendig isolering kræver nye indvendige vægge, vindueskarme og overgange til lofter.

Endelig er der den udvendige isolering i form af ny isolering, der beklædes med  træ eller  puds. Vær opmærksom på, at facaden flyttes ud – og det betyder, at bl.a. vinduer, døre og vindskeder skal ændres. Det er vigtigt, at tiltagene vurderes af en energikonsulent eller anden fagperson med erfaring i energirenovering.

2. Efterisolering af loftet

(Næsten) altid en god investering. Efterisolering af loft er ofte en god investering, fordi varmeudslippet her er ca. 15 pct. større end fra facaderne. Hvis huset er med uudnyttet tagetage, kan loftsrummet med fordel efterisoleres op til 300 mm, der er minimum eller 400 mm, der er lavenergi.  Dette kan udføres som gør det selv-arbejde, hvis man er vidende om, hvordan dampspærre og isolering skal lægges. Hvis huset er med udnyttet tagetage, kan efterisolering foretages sammen med skift af tag – og vil i mange tilfælde kræve, at taget hæves. Dette er en større opgave, der kræver håndværkere og professionel byggerådgivning. Alternativt kan der efterisoleres indad, men det tager så volumen fra rummene.

3. Energioptimer husets rør

Efterisolering af uisolerede rør omkring husets varmekilder er ofte en god investering. Efterisolering giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser – naturligvis forudsat, at rør, ventiler, beholdere, aggregater og lignende er anbragt, så det rent fysisk kan lade sig gøre at efterisolere. Bygningsreglementet anbefaler, at rør isoleres med minimum 40 mm, eller 50 mm – som er lavenergi.

4. Gulvvarme giver energioptimering

Er dyrt, men giver super komfort. Efterisolering af gulv og etablering af vandbåren gulvvarme er en dyr investering, men giver til gengæld en fantastisk komfort. Bor du i et ældre hus, er der mange steder ingen eller meget lidt isolering i gulvet, ofte kun 100 mm beton, og herpå gulvet – og derfor vil der altid være fodkoldt.  Bygningsreglementet stiller krav om, at terrændæk, der er isoleret med mindre end 100 mm, skal efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal fjernes.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler