Glæd dig til en lavere afgift på elvarme

Ja, du læste rigtigt! Regeringen har for nyligt indgået en aftale om at rykke planlagte lempelser på elvarmeafgiften frem fra januar 2019 til maj 2018. Du kan derfor glæde dig til at spare penge på elvarme i fremtiden! 

Elvarme bliver billigere

For nyligt har regeringen sammen med Socialdemokratiet, de Radikale, Dansk Folkeparti og SF indgået en aftale om at rykke planlagte lempelser på elvarmeafgiften frem fra januar 2019 til 1. maj 2018.

Derfor er de planlagte lempelser rykket frem

Fremrykningen af de planlagte lempelser skyldes et overksud på 440 millioner kroner fra den aftalte Vækstplan DK fra 2013. Regeringen og partierne har i denne sammenhæng besluttet, at pengene skal bruges til at dække hullet efter den nedsatte elvarmeafgift, der oprindeligt først skulle træde i kraft i januar 2019.

Derudover skal pengene blandt andet gå til en række puljer til projekter inden for energilagring, kystbeskyttelse og naturindsatser.

Så meget falder elvarmeafgiften

Elvarmeafgiften, som i dag er på 40 øre per kWh, nedsættes fra 1. maj 2018 med 15 øre og med yderligere 5 øre i 2020.

Om 2 år forventes elvarmeafgiften således, at være nedsat til 20 øre per kWh, med det formål at gøre elvarme mere attraktivt, og på denne måde nedsætte anvendelsen af fossile brændsler på længere sigt.

Så meget kan du spare

Bor du i et parcelhus, der er opvarmet med elradiatorer, kan du se frem til at spare op til 2.000 kroner årligt, mens indehavere af en varmepumpe kan se frem til at spare omkring 650 kroner i år.

Kilde: Ingeniøren

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler