CO2-udslip før og nu
- Danmark har forpligtet sig til at ned- bringe sit CO2-udslip med 70 pct. i forhold til udslippet i 1990. Dengang udledte vi 70 mio. ton årligt (fraregnet vores afbrænding af biomasse og vo- res bidrag til den internationale skibs- trafik). Vi skal altså ned på 21 mio. ton årligt, og lige nu er vi knap halvvejs – i 2018 udledte vi 49 mio.ton.
- 40 pct. af verdens udledning af CO2kommer fra byggeri og boliger.
- Hvis alle danske husejere med oliefyr og naturgas skifter til fjernvarme eller varmepumper, sparer vi lige så meget CO2 som udslippet fra 250.000 personbiler, svarende til ca. tre pct. af det, som vi har forpligtet os til.
Kilde: Dansk Byggeri, FN og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Lad os bare slå det fast med det samme: Hvis du er en af de ca. 500.000 boligejere med oliefyr eller naturgas, skal du inden for 10 år have skiftet til varmepumpe eller fjernvarme. Det er ikke lov endnu, men det er en af de sidste lavthængende frug- ter tilbage på klimaområdet i Danmark.
Regeringen vedtog sidste år, at Dan- mark inden 2030 skal have sænket sit CO2-udslip med 70 pct. i forhold til ni- veauet i 1990. En stor del af den reduktion skal komme fra landbruget og erhvervs- livet, men de private husstande kommer også til at bidrage. Og hjemme på de pri- vate matrikler er det altså energiforsyningen, som de mange organisationer og eksperter, der rådgiver regeringen gen- nem blandt andet klimapartnerskaber, har kig på – for her er der noget at hente.
På andre områder er der større usikker- hed om, hvad der kommer til at ske.
Det gælder fx på transportområdet, hvor regeringens såkaldte Eldrup-kom- mission skal komme med anbefalinger, som også vedrører private bilejere. De anbefalinger ventes at komme i løbet af 2020 og nok først sidst på året. Men for- mand Anders Eldrup har gjort det klart, at der efter kommissionens mening skal langt flere elbiler på vejene.
Klimapartnerskaberne ventes også at komme med anbefalinger i løbet af året, så heller ikke her ligger der endnu noget konkret. Men her er status på, hvad de danske politikere har i tankerne til lan- dets husejere her lidt mindre end et år ef- ter regeringens udmelding:
Den sikre
Farvel til olie- og gasfyret
Selvom der altså stadig er usikkerheder om de endelige love, kan man godt be- gynde at forberede sig, for der er alligevel en del overordnede tendenser, siger di- rektør Michael H. Nielsen fra brancheor- ganisationen Dansk Byggeri, der er med i regeringens klimapartnerskaber. Ifølge Michael H. Nielsen er der ingen vej uden om at skrotte olie- og naturgasfyr.
– Der er halvanden million ton CO2 år- ligt at hente bare på at skifte alle landets olie- og gasfyr ud med varmepumper el- ler at blive tilkoblet fjernvarme, siger han. Også Klimarådet, der er regeringens uafhængige rådgivende organ, ser ud- skiftning af olie- og gasfyr som en både nødvendig, effektiv og billig løsning, og det samme gør klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren.
Det er heller ikke et område, som der er stor politisk uenighed om, så her kan du lige så godt gå i gang med at regne på sa- gerne. Og ifølge Michael H. Nielsen kan du samtidig glæde dig over, at du virkelig kommer til at spare CO2.
En husejer med et hus på 165 m2 og energimærke E, opvarmet med oliefyr, udleder ifølge Dansk Byggeris beregnin- ger 2,74 ton CO2 årligt. Det svarer til ud- ledningen fra en gennemsnitlig person- bil. Du kan bringe CO2-udslippet ned til en fjerdedel, 0,7 ton årligt, hvis du skifter til et varmepumpesystem.
Er et tilsvarende hus i stedet varmet op med naturgas, udleder det 2,1 ton CO2 år- ligt, så her vil du ved at skifte til en var- mepumpe kunne bringe udslippet ned til en tredjedel. Hvis du i stedet har mulig- hed for at gå over til fjernvarme, er bespa- relsen næsten lige så stor, og den vil blive større, efterhånden som fjernvarmevær- kernes energi også bliver grønnere.
Derimod er gammeldags elpaneler, som de kendes fra blandt andet sommer- huse, helt ude, siger Michael H. Nielsen. De er ikke effektive nok.
Den næsten sikre
Energirenovering af boligen
Klimarådet har også kig på at få bragt fle- re danske boliger op i en bedre energi- klasse gennem energirenoveringer.
Her er det usikkert, hvordan Folketin- get konkret vil få sat skub i energireno- veringen – politisk kan man vælge at be- lønne gennem fx tilskud, straffe gennem afgifter eller lave egentlige love, som på- byder husejerne at gøre noget ved sagen. En kombination af pisk og gulerod er ofte førstevalget i den politiske værktøjskasse.
Allerede nu findes der forskellige til- skud, først og fremmest håndværkerfra- draget på 12.500 kr. pr. voksne i husstan- den pr. år. Energiselskaberne tilbyder også tilskud til energirenovering.
Samtidig giver energirenoveringerne i sig selv en gevinst for både boligen og bo- ligøkonomien, viser en analyse fra de fi- nansielle institutioners forening, Finans Danamrk.
Ved at løfte husets energiklas- se fra D, som er det mest almindelige, til C kan du øge salgsprisen med gennem- snitligt 160.000 kr. Samtidig er liggeti- den for boliger med et godt energimærke 136 dage, mens den i gennemsnit er 205 dage for huse med dårligt energimærke.
Og energirenovering batter på CO2- kontoen. Løfter du et G-mærket hus op- varmet med oliefyr to energiklasser, viser beregninger fra Statens Byggeforsk- ningsinstitut, at du sparer atmosfæren for næsten otte ton CO2 om året.
– Samtidig kan man glæde sig over et bedre indeklima, hvor man ikke får kul- denedslag fra vinduer eller må lade være at sætte møbler tæt op ad væggen, fordi der så kommer skimmelsvamp. Så selv- om renoveringen er usynlig, kan den mærkes, siger Michael H. Nielsen, som anbefaler, at man som husejer allierer sig med eksperter, når man skal beslutte, hvad de bedste løsninger er.
Politisk er der bred opbakning til ener- girenovering – der kan til gengæld kom- me uenighed om, hvilke metoder der skal benyttes for at få husejerne til at sætte yderligere skub i arbejdet.
Den sandsynlige
Flere elbiler
Som nævnt arbejder Eldrup-kommissio- nen med fremtidens transport. Der er en bred forventning til, at kommissionens arbejde vil munde ud i en anbefaling om
flere elbiler og en udbygning af ladestan- derne, hvorimod hybridbiler kommer til at spille en mindre rolle.
I forvejen har Folketinget sat en øget afgift på elbiler på standby, men det er uvist, hvordan regeringen vil sikre en overgang fra diesel og benzin til el.
Politisk er der generelt opbakning til el- biler, men der er også skepsis, særligt på venstrefløjen, over for tanken om at ud- bygge privatbilismen. Her kan der opstå debat om, hvorvidt eventuelle offentlige investeringer og støtte i stedet bør bruges på en mere effektiv offentlig transport.
Den stadig usikre
Solanlæg på boligen
Solceller er blevet billige, og for mange husejere er det også en effektiv måde at skaffe energi på. De senere år har der dog været en del slingrekurs omkring de øko- nomiske vilkår for afregningen af strøm fra solceller, og det har skabt usikkerhed.
Regeringen ser lige nu ikke ud til at lægge op til en massiv udbygning af pri- vate anlæg. Solceller og solvarme ventes at komme til at spille en stor rolle i frem- tidens energiforsyning, men det er først og fremmest mellemstore og store anlæg, der er i spil, og ikke solcellerne på dit tag.
Her kan den teknologiske udvikling, hvor solcellerne bliver stadig lettere at in- tegrere i bygningen, og hvor der kan op- stå nye muligheder for at lagre strømmen i fx elbilbatterier, ændre billedet.
