Har du lige bestilt brænde, eller er du ved at stable det, du allerede har, så er der én særlig ting, du skal være opmærksom på.
Brændet skal ikke stables mod en væg, der er på nordsiden af huset!
Når du skal tørre dit brænde, er det vigtigt, at det får masser af sol og rigeligt med udluftning.
Det værste, du kan gøre, er at stable træet op ad en væg på nordsiden af huset. Hvis husets nordside vender ud mod en tæt skov, er det endnu værre. Så får træet ikke luft nok til at tørre, og det rådner inden for kort tid. Vælg derfor en sydvendt væg at stable imod. Læg plastik på jorden og en palle oven på plastikken.
Det er desuden vigtigt, at du holder planter, græs og ukrudt væk fra din brændestabel, da det kan skabe fugt.
Alt brænde, som bliver opbevaret udenfor, skal helst være hævet 10-20 cm over jorden, så fugt ikke trænger så nemt op i træet. En palle er her en god løsning, da den løfter dit brænde op.
Sørg for, at brændet er tørt
Tørretiden for brænde afhænger af, hvilken type træ der er tale om, men de fleste typer af brænde skal ligge i et halvt år og tørre. Et godt tip er at skære brændet i små stykker, før du stabler det, så tørrer det bedst.
Tørt brænde er bedst at fyre op med, ellers får du ikke meget ud af optændingen. Du kan heldigvis, tjekke om brændet er tørt nok. Læs mere om, hvordan du kan se om træ er tørt her.