Fordelene ved et lavenergihus i klasse A

Joachim og Lea bor i et lavenergihus og gør deres for at få mest muligt ud af ressourcerne. Det betyder bl.a. færre udgifter til el og vand med solceller og regnvandsopsamling. Lyden af regn i regnvandstanken er som lyden af penge, der dumper ned i en sparegris. – Og når solen skinner, betyder det gratis el, fortæller Lea.

Lavenergihus del af EU-projekt

Man kan altså godt blive lidt “tosset” af at bo i et lavenergihus; der går sport i at spare og få mest ud af ressourcerne. Sådan siger Lea og Joachim Holm, der for fire år siden flyttede ind i et splinternyt hus i lavenergiklasse A. Det svarer til Bygningsreglementets 2015-krav.

Parret byggede deres hus i Stenløse i en udstykning med meget skrappe krav til energiklasse, nedsivning på egen grund og krav om solfangere/-celler og varmepumpe. Området er en del af et EU-projekt.

– Vi syntes, at tanken om vedvarende energi var supergod. Og alle herude er så at sige i samme båd, så snakken over hækken er meget om energiforbrug, indstilling af varmepumpe og soltimer, fortæller Lea.

Energivalg gav større lån

Huset blev projekteret med den fine A-energiklasse, jordvarme, solceller på taget og regnvandsopsamling, og da Lea og Joachim skulle have finansieringen på plads, viste det sig at være en ekstra fordel:

– Hvis vi havde valgt et almindeligt hus på 175 m2 fra 70’erne, ville der typisk være en varmeregning på 30.000 kr. årligt. Men i vores hus lød udregningen på, at solcellerne ville levere mere strøm, end varmepumpen bruger. Det betød en varmeregning på 0 kr. På det grundlag gav banken os lov til at låne 600.000 kr. ekstra, fortæller Joachim Holm.

Han tilføjer, at det kostede omkring 10 % ekstra at bygge huset som lavenergihus.

El-styring virker godt

Huset har intelligent strømstyring, der betyder, at alt elforbrug kan aflæses og styres centralt fra en computer – eller fra Joachims smartphone. Alt lys i huset kan tændes, slukkes og dæmpes via systemet. Et enkelt tryk slukker alt standbyforbrug i huset – eller slukker ’alt’.

Joachim bruger gerne smartphonen – men siger samtidig, at det mest er en gadget; der er ikke så meget strømbesparelse i det. Lea er glad for sluk alt-funktionen, når hun skal ud af huset med parrets to børn.

Regnvand betyder længere bade

Familien har i alt brugt 150 m3 vand på de to år, de har boet i huset, og de 26 m3 er regnvand, som bruges til at skylle ud i toiletter og til vaskemaskinen.

Systemet kræver en særlig vaskemaskine med to vandindtag, der slutskyller tøjet med vandværksvand, så pollen og urenheder skylles væk.

– Vi har nu aldrig set urenheder i regnvandet, det løber igennem et filter, så fugleklatter og blade filtreres fra, siger Lea Holm. Hun tilføjer, at regnvandet betyder, at hun fylder badebassinet til pigerne og vander lidt mere i haven – uden at få dårlig samvittighed.

Forudsætningerne holder ikke helt stik

Det to år gamle solcelleanlæg vidner om den lynhurtige udvikling. På daværende tidspunkt kostede et 4 kW anlæg 100.000 kr.
– I dag kan vi få et 6 kW anlæg for de samme penge, siger Joachim Holm.

Beregningerne under projekteringen viste, at solcellerne ville producere mere el, end varmepumpen skulle bruge.

Men efter to års erfaring, holder forudsætningerne ikke helt stik:
– Blandt andet fordi vi har det lidt varmere, end de 20°, der er forudsætningen. Det synes vi ikke er frås for en familie med små børn. Desuden betyder vinkel til syd og hældning på taget, at anlægget får mindre sol, forklarer Joachim Holm og tilføjer: – Så husk at nærlæse forudsætningerne, når I skal projektere.

Regnvandsopsamling

– Systemet består af en tank på 4 m3, der er gravet ned i haven. Her løber regnvandet fra taget ned. Vandet løber igennem et filter, der skal renses et par gange om året. Systemet slår automatisk over på vandværksvand, når regn-vandet er brugt op.

– Regnvandet udgør omkring 16 % af familiens vandforbrug. I øvrigt er der etableret faskiner, der samler regnvandet, så al nedsivning sker på egen grund. Dette betyder mindre udgifter til vand og vandafledning.

– Regnvandssystemet har kostet ca. 50.000 kr. i etablering.

Varmeregnskabet

– Første år vil altid kræve lidt ekstra varme, fordi et nyt hus er fugtigt.

– Andet år har vist, at solcellerne kun dækker 85-90% af familiens elregning til varme.

– Anlægget har produceret ca. 3300 kWh pr. år, og varmepumpen bruger 3500 kWh.

– I projekteringen er regnet med en rumtemperatur på 20°, men selv om der er gulvvarme i hele huset, er det nødvendigt med 21°. Hver grad ekstra koster 250 kWh/året.

– Samtidig yder solcellerne 5% mindre på grund af den aktuelle taghældning og retning.

Stenløse-facts

Lokalplanen kræver:
– Nedsivning på egen grund
– Brug af regnvand fra taget
– Ingen PVC i tagrender, kabler etc.
– Solfangere/solceller
– Varmepumpe
– Ingen brug af trykimprægneret træ
– Hele huset skal være lavenergiklasse A

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler