Spar penge på varmebudgettet

Det første du skal gøre, hvis du er ude på at reducere dine varmeudgifter er at efterisolere. Især hvis du bor i et hus fra før 1970, hvor isoleringen ofte er sparsom og huset fyldt med kuldebroer og utætheder. Koncentrer dig først om loftet og dernæst ydervæggene.

Her kan du efterisolere

  • Loft – hvor der opsættes måtter med minimum 300 mm isoleringsmateriale og afsluttes med montering af gipsplader.
  • Hulmure – hvor der indblæses isoleringsmateriale udefra
  • Udvendige vægge – hvor der sættes speciel isoleringsmateriale op udendørs som pudses eller beklædes med træ. Vinduer skal flyttes.
  • Indvendig vægge – hvor der bygges et indvendigt skelet af lægter foran dine vægge, der fyldes op med isoleringsmåtter og dækkes med en gipsplader. Rummet bliver lidt mindre
  • Skunke – isoleres på samme måde som loft
  • Varmerør – Rør med brugsvand eller i centralvarmeanlægges skal beklædes med 30-50 mm isoleringsmateriale.
  • Krybekælder – Isoleres nedefra med isoleringsmåtter. Er dette ikke muligt må gulvbrædderne løftes af og måtterne lægges ind fra oven.


Jordvarmeanlæg
Jordvarmeanlæg egner sig til dig der har en stor have og bruger olie- eller naturgasfyr. Kan ikke betale sig, hvis du har fjernvarme eller en lille have.

Luftvarmepumpen
Luftvarmepumpen egner sig til familien, der trænger til at skifte oliefyr eller primært benytter elvarme – eller hvis din have er for lille til et jordvarmeanlæg. Kan ikke betale sig økonomisk, hvis du har fjernvarme.

Solceller
Solceller omdanner lys til strøm. Egner sig til dig der bruger elvarme. Hvis du får varme i dit hus via opvarmet vand, ændrer solceller ikke på varmeregningen.

Solfanger
Solfangere opfanger varme fra solen. Egner sig især til dig der skal renovere tag, skifte fyr eller bruger elvarme. Kan ikke betale sig, hvis du har fjernvarme, ikke har mulighed for at vende solfangeren i sydlig retning eller der er træer eller bygninger der skygger for solen.

Energiruder hjælper rigtig meget
Op til 30 procent af den energi der bruges til opvarmning af ældre huse, kan forsvinde direkte gennem vinduet, hvis ruderne er af traditionel glas og vinduerne utætte. Du kan med fordel skifte til energiglas, hvor ruderne har en ganske tynd metalbelægning, der ikke lader så meget varme passere ud.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler