I disse tider med stigende energipriser giver det rigtig god mening at gå alle poster på varmekontoen igennem. Og her må du ikke glemme dit fritids- eller sommerhus.
I mange år har det været normen at varme fritidshuset op med almindelig elvarme, og de færreste sommerhusejere har tænkt nærmere over det. Beregninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger afslører imidlertid, at du kan spare tusindvis af kroner, hvis den gamle elvarme udskiftes med en ny luft til luft-varmepumpe.
I et hus på 100 m2 bygget mellem 1960 og 1980 kan man således forvente at spare lidt over 15.000 kroner om året med en luft til luft-varmepumpe.
Op til fem gange mere effektiv
Den præcise besparelse afhænger selvfølgelig af, hvor godt dit sommerhus er isoleret samt hvor effektiv en varmepumpe, du vælger. Men under alle omstændigheder er varmepumpen en billigere løsning. Den bruger nemlig langt mindre strøm til at holde samme temperatur.
Vølunds luft til luft-varmepumper er blandt de mest energieffektive på markedet. De leverer 3,5 til 5 gange så meget varmeenergi, som de anvender i strøm. Dermed er Vølunds varmepumper det effektive og miljøvenlige alternativ til eksempelvis elvarme og brændeovn i sommer- og kolonihavehuse.
Huset bliver sundere
Vølunds luft til luft-varmepumper er bygget til det nordiske klima og virker selv i hård frost. Derfor kan du altid være sikker på en behagelig rumvarme i din bolig.
En luft til luft-varmepumpe er nem at installere, og den har tilmed den fordel, at du sikrer et bedre indeklima i dit sommerhus. Det er ikke bare godt for dig, men også for dit fritidshus, hvor du kan mindske fugtproblemer ved at holde en lavere stabil temperatur, når det ikke er i brug.
Læs mere om fordelene ved Vølunds luft til luft-varmepumper her.