En nedsættelse der kan mærkes
Elafgiften er blevet sat ned for dem, der varmer deres hus op med elvarme eller varmepumper. Det gælder dog kun helårshuse med et forbrug over 4.000 kWh om året. Nedsættelsen betyder, at der er godt 50 øres “rabat” per kWh, og det kan mærkes, da kWh-prisen ofte ligger i nærheden af 2 kroner.
Det betyder afgiftsnedsættelsen
Dansk Energi har regnet lidt på, hvad afgiftsnedsættelsen betyder for en boligejer med en villa på 130 m2. Hvis huset er varmet op med oliefyr, vil det koste ca. 23.000 kroner om året at holde kulden for døren. Med en varmepumpe med jordvarme vil prisen være ca 10.000 kr. om året.
Mange penge at spare med jordvarmeanlæg
Sætter man lidt forsigtigt et jordvarmeanlægs levetid til 15 år, så vil der med den nuværende elafgift være 90.000 kr. at spare ved at skifte oliefyret ud med et jordvarmeanlæg.
Husk at registrere i BBR-registeret
Husk, at det skal være registreret i BBR-registeret, at huset er el-opvarmet. ellers er det ikke muligt at opnå rabatten på elafgiften. Der er derimod ikke rabat til de mange sommerhusejere, der har installeret varmepumper i fritidshuset de seneste år.
Lodret jordvarme – få vertikal jordvarme uden at grave haven op