Tjek dit hus i september

Varmepumpe til sommerhuset, tagtjek før efterårsstormen, tjek af vinduesfuger og udendørsbelysning - det er alle ting, du med fordel kan tage vare på i september.

 

Varmepumpe holder sommerhuset frostfrit
For få penge kan sommerhuset holdes frostfrit om vinteren, hvis du installerer en luft til luft-varmepumpe. Mange pumper kan dog kun reguleres ned til 16 grader, hvilket er en unødvendig høj temperatur, når huset ikke benyttes. Køb en pumpe, som kan reguleres længere ned.

Tjek taget før efterårsstormen
Når vindhastigheden kommer over 24,5 m/s, er det stormvejr, og der er risiko for, at løstsiddende tagbeklædning på hus, garage og småbygninger blæser af. Tjek alle tagoverflader inden den første efterårsstorm rammer os inden længe.

Tjek fugerne ved vinduerne
Trækgener ved vinduet skyldes ikke nødvendigvis selve vinduet. Måske er fugerne omkring vinduer og døre utætte og trænger til reparation eller udskiftning, så kulden ikke trænger ind gennem revner og sprækker.

Tjek din udendørsbelysning
Snart er den udendørs belysning vigtig for, at skraldemanden og avisbuddet kan komme sikkert frem på sti og trappe i mørket. Tjek, om pærer skal udskiftes, og overvej at montere en bevægelsessensor, så lyset kun tændes, når der er brug for det.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler