Den ny varmepumpepulje i kroner og øre: Det ved vi indtil videre

I øjeblikket er det ikke muligt at søge tilskud til varmepumper, da den såkaldte Bygningspulje er lukket. Energistyrelsen forventer imidlertid, at der kommer en ny tilskudspulje til varmepumper i løbet af det første halve år af 2023. Disse detaljer kender vi indtil videre.

varmepumpepuljen

Der skal sættes fart på den grønne omstilling, og endnu flere skal skifte det gamle gas- eller oliefyr ud med varmepumper, har Folketinget besluttet. Hidtil har danskerne kunne få tilskud til omlægningen via den såkaldte Bygningspulje, men den lukkede ned i 2023. I stedet er det planen, at folk snart skal søge tilskud via Varmepumpepuljen.

Endnu er de endelige detaljer for den nye tilskudsordning ikke vedtaget, men idenyt kan nu løfte lidt af sløret for, hvordan den kommende varmepumpepulje vil blive strikket sammen. Et udkast til den kommende pulje ligger nemlig frit tilgængeligt på Høringsportalen

Betingelser for tilskud

I udkastet til den kommende varmepumpepulje fremgår det således, at du fremover vil kunne få støtte til en ny luft-til-vand varmepumpe og til jordvarme. Betingelserne er blandt andet, at du ikke har adgang til (planlagt) fjernvarme, og at din kommende varmepumpe skal være A++ eller A+++ mærket.

Som ved den gamle bygningspulje kan du ikke få tilskud til en ny varmepumpe til sommerhuset, men kun til helårsbeboelse. Og du skal søge via en ansøgningsportal, som oprettes på Energistyrelsen hjemmeside. Det vides endnu ikke, hvornår ansøgningsportalen oprettes, men det sker formentlig i første halvdel af 2023.

Tilskudssatserne er som følger. De kan dog stadig nå at ændre sig, da bekendtgørelsen om tilskud er et udkast:

Varmepumpepuljen – tilskud til beboelseshuse

VarmepumpetypeTilskudssats (inklusiv moms)
Luft til vand varmepumpe17.000 kroner
Jordvarme27.000 kroner 

Tilskudssatser for store luft-til-vand varmepumpeanlæg (bygninger over 400 m2)

Varmepumpens varmeeffekt MarkedsprisTilskudssats (inklusiv moms)
20 kW – 50 kW297.00045.000
51 kW – 75 kW527.00079.000
76 kW – 100 kW728.000109.000
101 kW – 125 kW925.000139.000
126 kW – 150 kW1.116.000167.000
151 kW – 175 kW1.303.000195.000
176 kW – 200 kW1.485.000223.000
201 kW – 225 kW1.662.000249.000
226 kW – 250 kW1.835.000275.000
251 kW – 275 kW2.003.000300.000
276 kW – 300 kW2.166.000325.000
Over 300 kW2.324.000349.000

Varmepumpepuljen: Tilskudssatser for store jordvarmeanlæg (bygninger over 400 m2)

Varmeeffekt (kW)Markedspris (kr.)Tilskudssats (inklusiv moms)
20 – 50434.00065.000
51 – 75758.000114.000
76 – 1001.030.000155.000
101 – 1251.285.000193.000
126 – 1501.523.000228.000
151 – 1751.746.000262.000
176 – 2001.951.000293.000
201 – 2252.140.000321.000
226 – 2502.313.000347.000
251 – 2752.469.000370.000
276 – 3002.609.000391.000
Over 3002.732.000410.000

Mest læste artikler