I starten af 2008 blev Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland udvalgt som danske nationalparker. Det vestlige Thy blev i 2007 udvalgt som den første nationalpark.
Natur og kultur
Nationalparkerne rummer nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber. Ordet nationalpark må ikke forveksles med naturpark. Forskellen er, at nationalparken rummer både kultur og natur, hvor en naturpark kun indeholder natur.
Nationalparkerne er ikke statsejede, de kan ejes af alle, og ejerforholdene varierer fra park til park. Der kan også være mindre landsbyer i en nationalpark. Over de næste 20 – 30 år skal områderne oprettes og udvikles, så mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser for alle gøres bedre end i dag.
For alle
I hver nationalpark er der dyr, planter og naturtyper, der er helt specielle for den enkelte park. Det er en god idé at læse mere om de særlige forhold, der er i den enkelte park, før du besøger den. I hver nationalpark vil der også være skilte og informationer om, hvor du må færdes og hvordan.
Der gælder ikke specielle regler for færdsel i en nationalpark, der gælder akkurat de samme regler, som når du færdes i den øvrige danske natur. Der kan være enkelte områder i nationalparkerne, hvor der gælder særlige regler om adgang. Det kan fx være militærarealer eller natur- og vildtreservater.
Mange faciliteter
Nationalparkerne vil komme til at rumme en lang række faciliteter som fx rastepladser, gang- og cykelstier, ridestier, fugletårne, overnatningspladser og andet, som skal sikre, at turen bliver så god som muligt. Der vil også være muligheder for gangbesværede.
Vidste du at:
• Sverige var det første land i Europa, der fik en nationalpark. Det var tilbage i 1909.
• Verdens største nationalpark ligger i Grønland. Den blev oprettet i 1974 og fylder omkring 972.000 km2 eller 22 gange så meget som Danmarks areal.
• Verdens ældste nationalpark er Yellowstone Park i USA, som blev oprettet i 1872.
Det sker nu
Forslag til Nationalpark Thy er sendt i offentlig høring med frist for høringssvar den 28. juli 2008. Nationalparken bliver en realitet, når miljøministeren efter den offentlige høring og behandling af svarene underskriver bekendtgørelse om Nationalpark Thy.
De 5 parker
1. Thy
Parken strækker sig over 12 km fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Her er kyst, klitter, hede, plantage og søer. Området byder på storslåede naturoplevelser, fx en efterårsdag, hvor havet rusker. Siden 1990 har den store fugl tranen ynglet i området.
2. Skjern Ådal
Fra Ringkøbing fjord til Borris Hede finder du hedelandskab og -moser. I Skjern Å lever Skjernå-laksen, der har været ved at uddø. Odderen er også tilbage, så her er oplevelser både til lands og til vands. Området besøges årligt af mange tusinde turister, der ønsker at opleve de vidtstrakte enge, den høje himmel og Danmarks eneste floddelta.
3. Kongernes Nordsjælland
4. Vadehavet
5. Djursland: Mols Bjerge
Mols Bjerge er landskabeligt og geologisk enestående og er kendetegnet ved stor afveksling og mangfoldighed i både natur og kultur. Området har mange dyre- og plantearter, der er internationalt beskyttede eller på den danske rødliste over truede arter. Blandt andet kan du finde sjældne insekter, som bor i gamle, udgåede træer. I området ligger bl.a. Stubbe Sø og Langesø, som i træktiden tiltrækker ande- og rovfugle. Her har du gode chancer for at se både hav- og fiskeørne. I Stubbe Sø