Cykelferie i Danmark

Cykelferie i Danmark

Den rigtige oplevelse af Danmark får du i sadlen på en cykel.

Twitter Print

Cykelferie på Bornholm

Der er mange forskellige muligheder for cykelferie på Bornholm. Der er flere forskellige bureauer, der tilbyder at sammensætte den perfekte kombination af hotelophold, udflugter og ruter, der passer lige til dine behov.

Bornholmtours tilbyder eksempelvis seks forskellige sammensatte ferier, der alle varierer i hotelovernatninger og udflugter. Du kan vælge en af de sammensatte ture eller få hjælp til, at sammensætte din helt egen ferie.

Et eksempel på en cykelferie fra Bornholmtours kan være deres pakke nr. 1. Her får du altså syv nætter på pensionater tre forskellige steder på øen. Turen hedder “Rundt langs kysten” og tager dig på en smuk tur rundt langs Bornholms smukke kyster.

Du får både tag over hovedet og morgenmad hver dag, færgebilletter og cykelguide samt kort. Du skal blot medbringe friske ben, cykel og godt humør. Det er et super alternativ til en udenlandsferie og her får du chancen for at opleve noget af Danmarks smukkeste natur.

Læs mere: 10 særlige og alternative ferieoplevelser i Danmark

På cykel rundt i det sydfynske øhav

Sydfyn er en af Danmarks mest populære rejsemål for de aktive rejsende. Her er der ikke kun tale om cyklende, men også gående og sejlende gæster. Uanset hvilken aktivitet du er til, er sydfyn og de omkringliggende øer et paradis i form af naturoplevelser, omgivelser og sindstilstanden.

Rubyrejser tilbyder en del sammensatte programmer for cykelferier rundt omkring i hele Danmark. Dette gælder selvfølgelig også fyn. Start i Svendborg og oplev de omkringliggende punkter i en radius af mellem 10 og 60 km.

Thurø, Valdemar slot på Tåsinge, Langeland, Egeskov slot, Naturama moderne naturhistorisk museum, Skarø og Drejø. Du kan opleve så meget du ønsker. Herfra går turen videre til Faarborg, så til Ærø og sådan kan du fortsætte som du behager.

Der er rig mulighed for at få mange kilometer i benene eller tage den lidt mere med ro. Rejserne kan tilpasses så de passer perfekt til dine behov.

Færdigpakkede cykelferier i Danmark

Dansk Turismefremme er det nationale omdrejningspunkt, når det kommer til at fremme turismen i Danmark.

På deres website tilbyder de blandt andet en række færdigpakkede cykelferier, der rækker lige fra den nordligste top til den sydligste spids af landet. Du kan eksempelvis vælge deres 270 km lange rute på den berømte hærvej der strækker sig fra Viborg helt ned til Padborg/grænsen til Tyskland.

Du kan også vælge mellem deres 14 forskellige cykelferier, de har lavet i samarbejde med Morsø turistbureau, på den Nordjyske ø Mors og omegn, der ligger i limfjorden og tæt på Vesterhavet. Besøg Thy nationalpark, Limfjordsområdet, Vesterhavet og meget mere i idylliske omgivelser.

Til tider kan det være nemmest at vælge en rute, der er planlagt i forvejen og mindre besværligt end at planlægge det hele selv. Men selvgjort er også velgjort, og du kan sagtens planlægge din egen cykelferie rundt i det ganske land.

Læs mere her: Tag på cykelferie ved Limfjorden – alt hvad du bør vide

Der er mere end 11.000 skiltede cykelruter i Danmark

Danmark er med manglen på uovervindelige bjerge og kort mellem oplevelser og overnatningsmuligheder, det perfekte cykelland. Cykelkulturen i Danmark er et af de mest udviklede i hele verden, og derfor er Danmark også et af de sikreste lande at tage på cykelferie i.

Selv i storbyerne er det sikkert at cykle, da cykelstier og respekten for cykelister er meget udbredt og en generel enighed blandt det danske folk. 

Bed+bike

VisitDanmark henviser til en certificeringsordning, der sikrer dig de bedste cykelvenlige overnatningssteder og ruter rundt omkring i hele Danmark. Ordningen hedder Bed+Bike Sport og omfatter medlemmer, der er udstyret med ydelser, som kan komme til gavn for de cykelrejsende.

Medlemmerne spænder vidt omkring og omfatter både bed&breakfasts, kroer, vandrehjem, campingpladser og hoteller. Der er adgang til indbrudssikrede opbevaringssrum, mulighed for værktøj, vaskeservice mm.

Bed+Bike vandt i 2015 prisen for årets cykelturismeløsning og har nu mere end 151 bed+bike certificerede medlemmer. Kig efter bed+bike logoet, når du planlægger din cykelferie rundt i Danmark.

Cyklistforbundet og Cyclistic hjælper dig med at planlægge cykelruten

Cyklistforbundet har deres egen landsdækkende ruteplanlægger, der hedder Cyclistic. Med Cyclistic kan du planlægge og opdage nye ruter rundt omkring i alle Danmarks smukke landsdele.

I samarbejde med de lokale samarbejdspartnere, har Cyclistic et udvalg af allerede planlagte ruter, du kan vælge at udforske. Samarbejdspartnerne kender til lokalområderne, og har udvalgt ruterne nøje efter at få en blanding af de bedste cykelstier og den flotteste natur.

Ruterne er delt op i regioner, og er registeret med både sværhedsgrad, længde og om de er egnede for racercykler, nakkede eller børnevenlige. Du har mulighed for selv at justere de planlagte ruter, ved blot at trække ruten ud i et andet forløb eller tilføje seværdigheder mm.

Kilder: Bornholmtours.dk, ruby-rejser.dk, visitdenmark.dk

Twitter Print

Mest læste artikler