Ferie for voksne

Måske er du en af de mange danskere, der på grund af krisetider har valgt at spare udlandsrejsen og blive hjemme i ferien. Og det kan du roligt gøre. For der er masser at tage sig til i hele kongeriget. Vi har samlet et par gode ideer, der kan gøre din ferie ekstra fornøjelig.


Historiske byvandringer
I løbet af sommeren arrangeres offentlige byvandringer i mange af de danske byer. Her fortæller din guide de gode historier om byens arkitektur og udvalgte kapitler af byens historie. Du får spændende anekdoter med om byerne, som du sikkert aldrig ville have hørt ellers.

Aktiv ferie
Kan du lide at være aktiv, er det en god løsning at tage cyklerne med og køre rundt til nogle af de mange attraktioner i sommerlandet. Vandreture giver også en unik mulighed for at nyde Danmarks smukke natur. Og med 7500 km kyst er der også store muligheder for fiskeri eller for at tage kajak eller kano i brug i ferien. For ikke at nævne golf og klatremuligheder.

De små museer
Drysset ud over hele landet finder du lokale egnsmuseer og små museer, der har specialiseret sig i at formidle viden, du slet ikke vidste du havde brug for. Hvad siger du fx til Medicinsk Museion, hvor du kan gyse over, hvordan man foretog operationer for 100 år siden? Eller Kvindemuseet der har fokus på kvindens liv og virke? Og så skal der også være noget til rigtige mandfolk. Hvad med et besøg på Dieselmuseet eller Dansk Motor og Maskinsamling.

TAG PÅ FERIE MED BØRNENE

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler