6 skønne feriedestinationer til påskeferien

Hvis du gerne vil rejse i påsken, men har svært ved at bestemme dig for destinationen, er her 6 skønne steder, der måske kunne vække rejselysten.

Tag på tur i påsken

Grundet de mange helligdage er påsken en oplagt rejsetid, og i år falder ferien endda midt i april, så der er rimelige chancer for lækkert, lunt vejr. Men hvor skal rejsen mon gå til? 

Mangler du det helt rigtige sted, kan du finde inspiration i vores liste, der indeholder en række skønne rejsedestinationer, der er helt perfekte til en lille sviptur i påsken.

Malta

Den lille ønation er et af verdens mindste lande, men der er masser af opleve. Malta ligger i Middelhavet og har en rig historie, som blandt andet inkluderer korsriddere og smuk arkitektur, og temperaturen ligger på cirka 16-20 grader i april måned. 

Donau-floden

Et krydstogt ned ad Donau-floden er en smuk oplevelse, og det er muligt at se flere forskellige lande og byer uden at skulle køre mange kilometer i bil. 

Her er der udsigt til fantastiske flodlandskaber og mulighed for spændende oplevelser i både Tyskland, Østrig og en lang række østeuropæiske lande med imponerende kultur og arkitektur.

Nordengland

I Nordengland kan du gå i vikingernes fodspor og udforske områdets historie, der har stærke bånd til Danmark og Skandinavien. Besøg vikingernes hovedstad York, og gå på opdagelse i det smukke landskab og de charmerende engelske landsbyer. 

Island

Island er uden tvivl et besøg værd bare for den helt unikke og storslåede natur. Her kan du opleve vulkanlandskaber, tage på hvalsafari og slappe helt af i Den Blå Lagune – der er lidt for enhver smag, og vil du gerne blande naturoplevelserne med bylivet, byder Reykjavik på masser af kultur og velsmagende gourmetmad.

Norditalien

Norditalien er en fantastisk rejsedestination, og uanset om du er naturmenneske eller madøre, vil der helt sikkert være nok at se og smage på. 

Du kan besøge den smukke Gardasø, imponerende nationalparker, smage på lokale vine og oliven og tage på visit i spændende byer som Milano, Venedig og Cinque Terre. 

Lissabonkysten

Blot 30 km fra Lissabon ligger den charmerende badeby Calais, hvor du kan nyde den portugisiske kyst og de flotte omgivelser.

Byen har et væld af smukke strande, og selv om det måske er lidt tidligt at bade, er Cascais stadig et lækkert område, hvor du kan slappe af og nyde det gode liv. 

Samtidigt er der ikke langt til Lissabon, så hvis du gerne vil shoppe og mærke byens puls, kan det lade sig gøre meget nemt og hurtigt. 

Kilde: Albatros

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler