Krøllet tøj i kufferten
Måske har du prøvet det før; du har gjort dig umage for at pakke dit tøj pænt i kufferten, men så snart du når frem og tager den første trøje op af kufferten, er den mere rynket end en rosin.
Prøv en af disse 3 tips til at pakke dit tøj, så det ikke krøller:
1. Pak dit tøj i papir
Når du pakker det tøj, der nemt krøller, så prøv at pakke det i køkkenrullepapir, inden du folder det. Papiret forhindrer nemlig tøjet i at efterlade vedvarende folder. Det samme gælder, hvis du folder dit tøj i vaskeposer.
2. Rul dit tøj
Når du pakker din kuffert, kan det være en rigtig god ide, at du ruller dit tøj. På denne måde undgår du ikke bare, at dit tøj krøller, men du kan faktisk også få plads til meget mere i din kuffert.
3. Pak dit tøj i plastikposer
Sidst men mindst, forhindrer tynde plasticposer også dit tøj i at lave vedvarende folder. Du opnår det bedste resultat, hvis du pakker dit tøj ind i glatte plastikposer, og eventuelt kombinerer dette med en af de ovenstående tips.
Sådan retter du krøllerne ud uden et strygejern
Hvis skaden allerede er sket og dit tøj er blevet krøllet, kan du bruge dine hænder til at sprøjte lidt vand ud over folderne. Hæng herefter trøjen på en bøjle, så folderne kan rette sig ud efterhånden som tøjet tørrer.
Er dit tøj blevet meget krøllet, og hjælper det ikke at sprøjte lidt vandt på folderne? Lad tøjet hænge på badeværelset, imens du tager et varmt bad. Dampen får det meste tøj til at rette sig ud. Et smart lille tip er også at bruge er glattejern, hvis du har sådan et. Vær dog forsigtig med sarte tekstiler.