5 dejlige ting du skal nå her i efteråret

Høste æbler, bage en ægte pumpkin pie eller strikke et vamset halstørklæde? Vi har samlet en række skønne efterårsaktiviteter, du kan tage fat på nu. 

Det danske efterår er smukt og farverigt, og det skal udnyttes. Her er en liste over ting, du bør gøre for dig selv og familien lige nu.

1. Pluk selv æbler

Indtil den 15. oktober kan du mange steder tage på pluk-selv-ture til plantager rundt omkring i Danmark. Tag på en dejlig venne-eller familieudflugt, eller blot en skøn rolig alene-tur i en plantage og pluk dine egne æbler til hele vinteren. Se, hvor du kan plukke æbler her.

Camilla Plum på Fugleberggaard her følgende tips til æblehøsten

“Hvis man overhovedet kan, skal man plukke æblerne ned, når de er akkurat modne. Æbler skal behandles som spædbørn, hvis de skal holde. Dvs. ikke noget med at kaste dem. De må ikke stødes, så rådner de. Læg dem forsigtigt i trækasser og stil dem så koldt som muligt, de holder bedst ved ca. 3–5 grader. På den anden side skal de stå frostfrit, men det er sjældent et problem før efter nytår, og der er de fleste æbler spist.”

2. Lav din egen varme æblecider

Intet luner helt ind i sjælen som varm æblecider. Her er en nem opskrift, som også tager lidt forskud på juleglæderne med bl.a. kanel og kardemomme.

Få opskriften på æblecider her 

3. Bag en ægte amerikansk pumpkin pie

Amerikanerne elsker Halloween og græskar, og græskartærte er en fast del af deres menu i disse måneder, især til den årlige Thanks Giving-fest, som holdes i november.
Tærten findes i et hav af versioner, men den mest enkle og tro mod originalen er faktisk den bedste. Prøv denne fra Alletiders Kogebog denne weekend.

Bag en pumpkin pie fra bunden 

4. Strik eller hækl noget varmt og vamset

Det går aldrig af mode at strikke og hækle selv. Faktisk er de helt unge generationer begyndt med håndarbejdet igen, og der findes et væld af gode opskrifter på nettet.
Vi har fundet en særlig god håndarbejdsblog for begyndere, men der er også masser af inspiration for øvede.

Find strikke- og hækle-opskrifter her

5. Bind de smukkeste dekorationer af efterårsløv

Efterårsskoven er utrolig smuk i år, og du har sikkert lagt mærke til, at løvet nærmest gløder i rødt og orange.
Der er mange måder at hente skoven og haven ind i dine egne stuer, og du kan selv binde kranse og andre flotte dekorationer.

Se, hvordan du selv laver dekorationer her

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler