Efteråret byder på smukke farver af gul, rød og orange. Brug naturens egne materialer til at lyse de mørke dage op. Find inspiration til dit eget efterårsprojekt blandt disse fem hyggelige og nemme ideer.
Lysende efterårsblade
Efterårsblade limet fast på sylteglas giver et meget stemningsfyldt skær med et lille myggelys eller fyrfadslys inde i glasset. Det er nemt, prisvenligt og alle kan være med.
Græskar lyser bordet op
I oktober måned er der masser af græskar i butikkerne. Du kan selv forvandle dem til fine lys, der kan skabe stemning ved middagsbordet, i vindueskarmen eller på hylden.
Se, hvor fint og nemt det er gjort herunder
Æbler med lys og duft
Ligesom græskaret kan efterårets æbler også fungere som smukke lysestager. Udhul et æble, så der er plads til et lille fyrfadslys og voila! Så har du efterårets smukkeste – og mest velduftende – pynt.
Pynt med efterårets japanske lygter
De smukke jødekirsebær emmer af efterår med deres smukke orange farve. Skab naturlig pynt til hjemmet ved at sætte en ‘lygte’ på hver lyspære i en lille lyskæde. Læg derefter lyskæden i et højt glas, og se hvordan de smukke farver lyser hjemmet op.
Bor smukke græskarlygter
Efteråret er tid til græskar. Grinende græskar, uhyggelige græskar og smukke græskar, som disse. Se, hvordan du let kan lave de fine gæskarlygter her.