Tivoli startede en tradition
I år 2000 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien, hvor haven dekoreres med græskar, hekselandsby osv. Halloween afholdes den 31. oktober, og populariteten i Danmark kan blandt andet måles i den nationale græskarproduktion, der allerede i 2008 løb op i 400.000 dyrkede græskar.
Kåring af det største græskar
Vil du dyrke kæmpegræskar, skal du skaffe dig frø fra sorten Atlantic Giant. Til gengæld kan du så deltage i konkurrencen om at dyrke det største her i Danmark. Kåringen finder sted i Tivoli i uge 42, og sidste år vandt Poul Sørensen fra Thy med et græskar på 260,9 kg. Poul bruger bl.a. kaffegrums og brun farin under dyrkningen.