Blomstrende grene fra haven

Ved at tage skønne blomstrende grene ind fra haven, kan du allerede nu begynde at sprede forårsstemning i hjemmet.

Byd foråret velkommen

Nu begynder den dejlige tid, hvor man kan få grene af de forårsblomstrende buske til at springe ud inde i stuen, ved hjælp af lidt vand og lidt varme.

Pil, Salix, er en af de første, tricket kan udføres med. Den gamle pilebusk står allerede med de bløde, dunede blomsterknopper og er på spring, uanset om det regner, sner eller fryser derude i haven.

 

En fin buket

Jeg klippede grene til en vase for en uge siden, og nu står de allerede som en fin buket og spreder forårsstemning. Nogle af knopperne er endda sprunget helt i blomst med små gule skyer af støvdragere.

Se her flere grene, som kan lokke forårsstemningen frem.

 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler