3 blomsternyheder der vil forskønne dit efterår

Efteråret er kommet, og det samme er tre skønne nyheder fra planteriget. Se, hvilke nye blomster og buske du skal plante i din have her.

1. ’Fru Nørby’ har duft og elegance

I 2016 navngav skuespiller Ghita Nørby en ny haverose fra den danske rosenforædler Rosa Eskelund på Odense Blomsterfestival. Rosen er siden blevet opformeret og kan nu fås til haven. Det er en meget smuk, creme­farvet buketrose, der dufter skønt og har blankt og sundt mørkegrønt løv.

Dæk de sarte roser til med halm og blade om vinteren

2. Brogetbladet hyld lyser op i haven

Den brogetbladede sort af almindelig hyld, Sambucus nigra ‘Harlequin’, er alt andet end almindelig. Bladene er nemlig brogede med fine nuancer af cremehvidt, limegrønt og grågrønt, der får busken til at lyse flot op. Smukke, hvide blomsterskærme og spiselige, sorte hyldebær.

Læs også: Tag ud og pluk hyldebær

3. Efterårsstjerne til Halloween

Den nye julestjerne med sortsnavnet ‘Autumn Leaves’ er i butikkerne længe før andre julestjerner. Den burde i virkeligheden kaldes en efterårsstjerne, for blomstens farver leder tanken hen på efterårsløv i glødende nuancer. En anderledes stueplante, oplagt til halloween-dekorationer.

Vælg de rigtige juleblomster, og få dem til at holde længere

Mest læste artikler