Beskyt planternes rødder mod den hårde frostMange af havens planter har god gavn af en lunende vinterfrakke mod frost og udtørring. De fleste stauder og buske i vores haver er fra områder med langt mildere vintre end de danske.
Vand omhyggeligt før du dækker rødderneDer skal vinterdækkes før den første frost. Først skal planterne dog grundvandes omhyggeligt over flere omgange. Løgvækster og stauder, som overvintrer uden overjordiske dele, kan dækkes med et 4-5 cm tykt lag løs sphagnum, klippet halm, barkflis eller sammenrevne blade. Beskyt stauder med granLæg lidt granris eller nogle grene over, så det ikke blæser væk eller spredes af fugle på jagt. Stauder, som står med blade og stængelstumper over jorden om vinteren, bør i stedet beskyttes med gran- eller fyrregrene. To-tre lag med luft under giver god beskyttelse og holder på naturens egen isolering – sne. Varm buskene med kompost eller bladeBuske – herunder roser – har godt af en bunke sphagnum, grov kompost eller visne blade omkring de nederste 15-20 cm. Hvis vinteren ikke bliver strengere end normalt, vil det forhindre, at jorden ved rødderne fryser med udtørring til følge. ![]() Hav tålmodighed – lad dækningen bliveHøjere buske kan ombindes løst med grangrene. Det luner og skygger og beskytter de små grene mod tung sne. Lad gerne vinterdækningen blive på plads så længe, som du kan holde ud at se på den. Husk at fjerne igen, når det begynder at tøDet er udsigter til hård nattefrost samt solrige dage, der er afgørende for tidspunktet. Dækningen på jorden kan fjernes, når de udækkede områder begynder at tø i foråret. Den kan blot rives ind i bedet og fordeles mellem planterne. Hvis du har været for utålmodig og bliver overrasket af meget lave temperaturer, efter at du har fjernet vinterdækningen, kan en midlertidig opsætning med halmmåtter i reglen redde situationen. En praktisk fidus – kasserede grangreneKniber det med gran til dække, så spørg juletræs-sælgeren. Han kasserer meget ofte den nederste etage af juletræerne. Af Ulla Sørensen, 509 |