Det kommer som en overraskelse – af de gode – hvert år, når havens rododendron-buske, Rhododendron, pludselig forvandler sig fra lidt dystre men smukke og stabile, mørkegrønne statister til overdådigt blomstrende hovedrolleindehavere. Wow for et show.
Sorten af de to hvidblomstrede Rhododendron fortaber sig i historien, og buskene er faktisk flyttet to gange, men står nu perfekt nær hoveddøren, hvor de lyser op ved aftentid i forsommerens måneskinshave og næsten blænder i solskin.
Sidste år fik haven en ny kandidat til stjernestatus, da genboen ikke syntes, at blomsterne med de sart rosa og gulorange nuancer, der kendetegner den duftende azalea, Rhododendron ’Irene Koster’, passede i hendes have. Altså holdt den også flyttedag, og har tydeligvis klaret både opgravning, transport over vejen og genplantning. Vinteren igennem har den lignet en pind, for sorten er løvfældende, men nu blomstrer den umådeligt smukt med blomster, der dufter krydret, lidt af lilje, meget af … tjah … i hvert fald meget dejligt.
Azalea i forskellige farver
Den tilflyttede ’Irene Koster’ er lige som den hvidblomstrede ’Persil’ med fine gule tegninger en azalea, altså en løvfældende Rhododendron hybrid. Dem findes der et hav af. Jeg holder meget af de lækre sarte farver og den lethed, der kendetegner buskene, men der er også sorter med deciderede pangfarver at få til dem, der er mere fremme i skoene.
Blanding af sandjord, sphagnum og gødning
Ligesom de stedsegrønne Rhododendron er de løvfældende hybrider surbundsplanter, der holder af den blanding af sandjord med naturlig kompost af blade og nåle, der er fremherskende her i haven, når bare plantehullet får et lille tilskud af Rhododendron-sphagnum og en håndfuld Rhododendron-gødning med mellemrum.
