DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET

Dahlia gør haven til et smukt blomsterhav

Det varer heldigvis ikke længe, før det er tid til at plante de smukke Dahlia blomster i haven, hvor bare en enkel knold kan give mere end 100 blomster. Hos webshoppen Blomsterverden.dk har de specialiseret sig i blomsten, der også er kendt som georginer.

Lige siden Sissel Thuesen Jensen startede Blomsterverden i 2004, har hun haft Dahlia knolde som en fast del af sortimentet. I år kan webshoppen tilbyde hele 204 forskellige varianter af Dahlia, som er det bredeste sortiment, man kan få på det danske marked. Som noget nyt hos Blomsterverden, kan man købe et mix, hvor der er tre eller fem forskellige knolde i en pose.

– Dahlia er en utrolig nem plante. Det er en knold, du planter og så kommer der altså et hav af blomster i juni/juli måned, som står helt til frosten. Hvis du for eksempel planter 5-7 knolde på en kvadratmeter, så får du et kæmpe flor af blomster. Det bliver nærmest en hel busk.

I gennemsnit er højden 70-80 cm, så det er en blomst, der syner af meget, fortæller Sissel.

Pas på dræbersneglene

– Det, der er vanskeligt med den, er, hvis du har mange dræbersnegle. Så skal du passe på i starten, for de grønne skud er som slik for en dræbersnegl, men der er mange måder at holde dem væk på. Når planten kommer over en sneglespiselig højde, er de ikke noget problem. Men i starten, hvor blomsten er ved at få fat i jorden, kan det være godt at værne mod snegle. Ellers skal den bare have lidt vand og god jord. Den er ikke særlig følsom og er glad for solen, siger Sissel.

Dahlia kan plantes, når frosten er ovre, og begynder at spire, når jorden er omkring 8 grader. Det kan være svært at vide, hvornår jorden er varm nok, men Sissel råder til, at man planter dem i maj. Derefter kan man glæde sig til det smukke blomsterhav, der dukker op af jorden i juni og juli måned.

Den samme knold kan genbruges

En Dahlia knold kan være en langvarig investering, hvis du behandler den korrekt.

– Når frosten kommer, tager man knoldene op, ryster dem og fjerner jorden fra dem. Du tager knolden op i oktober måned og lægger dem til tørre. Når de er færdigtørret, så lægger du dem i en papæske, så de ligger frostfrit og mørkt. Så tager du dem bare op året efter, og så er det fuld fart. Den knold kan du bruge år efter år, så det er virkelig en blomst, hvor du får meget for pengene.

Hvis man så med, da dronningen fejrede sit 50-års jubilæum i efteråret, kan det være at man spottede de smukke dahliaer, der var pyntet op med. I det hele taget er Dahlia blevet en populær blomst, men sådan har det ikke altid været, fortæller Sissel.

– Da jeg begyndte i 2004, der var den decideret upopulær. De fleste syntes, at den ikke var noget, griner hun.

Det har heldigvis ændret sig i løbet af de sidste 20 år, for flere har igen fået øjnene op for den smukke og økonomiske blomst. 

En verden fyldt med blomster

Blomsterverden.dk startede i 2004, da Sissels mand var meget syg af kræft. Dengang var internettet ikke det samme som i dag, men Sissels 6-årige datter, Frederikke havde hørt om en internetside, der hed 123, hvor man kunne starte gratis. Næste skridt var at finde på et navn til firmaet, og her var det også med indflydelse fra Sissels datter.

– Jeg kunne godt tænke mig noget med blomster, så hun sagde, ’Mor, jeg synes, at firmaet skal hedde Blomsterverden, for du vil gerne, at hele verden bliver fyldt med blomster’. Så testede vi om blomsterverden.dk var ledigt som domæne, og det var det, smiler Sissel.

I dag er Frederikke 26 år og Sissel nyder at kunne arbejde sammen med hende i firmaet.

Sissel og Frederikke fra Blomsterverden.dk

– Hun er ansat hos mig og har også sit eget firma indenfor digital markedsføring, men vi har et samarbejde hver dag med det her. Vi holder til på Bornholm og det er her, vi får alle knoldene hjem. Vi har nok et par hundrede tusind knolde på lager nu.

Alle Dahlia-knoldene er dyrket i Holland og bliver pakket på Blomsterverdens lager på Bornholm.

– Vi har en test-have, hvor vi har lavet en masse højbede. Her planter vi de varer, vi har, så vi kan se og teste dem.

Det giver den fordel, at hvis en kunde har en knold, der ikke duer, så kan Sissel og hendes medarbejdere hurtigt se, om de har samme problem. Det er i det hele taget vigtigt for Sissel, at kunderne lykkedes.

– Når du køber dahlia hos os, har vi lavet en guide om alt det, du har behov for, som man får med i en pjece. Det er vigtigt for os, at kunderne bliver tilfredse og får samme oplevelse, som vi har, afslutter Sissel. 

Se Blomsterverdens store udvalg af Dahlia blomster her.

Mest læste artikler