Den første figen-høst

For nogle år siden blev der i et anfald af jubeloptimisme plantet et figentræ, Ficus carica, i hjørnet af køkkenhaven. Det kræver sin have og sit lune voksested at dyrke figner, men det kan lade sig gøre.

Figentræet springer ud hvert år

Figner kræver et lunt voksested, helst i en sydvendt krog. Det kræver sin have at dyrke figner her til lands, men hvis man ikke har prøvet, ved man jo ikke, om det kan lade sig gøre. Lige siden figentræet blev plantet i haven, er det troligt sprunget ud hvert forår. Nogle år med nye skud næsten helt fra grunden under de bortfrosne grene, andre år højere oppe i busken. Indtil i år, hvor den milde vinter betød, at planten klarede alle skærene og kunne springe ud med flotte figenblade over hele linjen.

Læs også: Få succes med dit figentræ

Efter den milde vinter fulgte den varme sommer og sandelig om ikke det resulterede i, at de første fuldmodne figner netop er blevet høstet, mens flere er på vej.

Figenfrugterne overvintrer

Figentræet er en sjov fætter, der danner frugter i flere tempi. Fra tidligt på sommeren dukker de op på de nye skud i bladhjørnerne. I ekstraordinært gode somre kan de første nå at modne samme sommer. Ellers er teknikken, at de seneste dannede skal overvintre for så at modne først på sommeren det følgende år. Den går bare sjældent her til lands, hvor de små frugter har det med at fryse væk. Men flot ser det ud lige nu, da figentræet, der nærmere er en busk, står med fine figner i mange størrelser.

Sommeren har også budt på morbær-høst her i haven. Se hvordan her.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler