Værste forårs-tørke i 15 år: Sådan kommer du og din have sikkert igennem

Indtil videre har foråret 2020 været det tørreste i 15 år, og der er ikke tegn på, at tørken ender i april. Få gode råd til hvordan du skåner din have bedst og hvilke fare du skal være opmærksom på. 

Jorden skriger på regn og det er tydeligt at se på de førhen grønne arealer, at der ikke er kommet det regn, der er behov for. Men det ser desværre ikke ud til, at der kommer særlig meget regn mod Danmark i april. 

I 2018 var tørkeperioden så slem, at der var afbrændingsforbud i Danmark – så slemt ser det heldigvis ikke ud endnu, men det kan der komme, hvis tørkeperioden varer ved, og du ikke er opmærksom på de farer der kan opstå ved at brænde af i denne knastørre periode. 

I følge tørke indexet fra DMI er tørken i øjeblikket værst på Sjælland og Fyn.

  Tørkeindex

Hvad skal du være opmærksom på?

Alt tørrer naturligvis ud, under en tørkeperiode. Derfor skal du være opmærksom på om din græsplæne, dine planter og træer trænger til vand.

Derudover skal du allerede nu begynde at tænke dig mere end almindeligt godt om før du tænder et bål eller går en runde med ukrudtsbrænderen.

Du kan læse vores bedste råd til at bruge ukrudtsbrænderen sikkert og vær opmærksom på, at det kan koste bøder, hvis du gør det forkert.

Udover at din have påvirkes, så er der også konsekvenser for dyrelivet i din have i en tørkeperiode. Dyr som eksempelvis sommerfugle og bier har brug for nektar for at overleve, og det kan de kun få, hvis blomsterne trives, og der er rigeligt med vand til dem.

Derfor er det en rigtig god ide at forsøge at holde din have fugtigt, ved at vande.

Hvis du har husdyr skal du derfor sørge for at de får rigeligt med vand. 

Hvordan skåner du din have bedst muligt?

Du får her 4 gode råd til hvordan din have kommer bedst igennem en tørkeperiode. 

  1. Vand havens planter – de nye planter er dem der er mest udsat, så det er vigtigt at du holder disse fugtige. de har nemlig ikke rødder så langt ned i jorden og derfor kan disse komme til at lide mere, i forhold til ældre planter.
  2. Ved at vande i have hjælper du samtidig dyrene i din have. 
  3. Vand enten morgen eller aften. Hvis du vander midt på dagen risikerer du at solens stråler når at tørre vandet ud, inden det er kommet ned til planternes rødder.
  4. Hvis du ikke vander din græsplæne, vil den i tørkeperioder sandsynligvis se grå og trist ud, så derfor kan du med fordel vande den også. Dog er græs generelt meget hårdfør, og kan derfor sagtens klare sig gennem varmen uden vand.

Hvordan bliver vejret i resten af april?

April har indtil videre været en overraskende tør og solrig måned, og prognoserne peger på, at den bliver ved med det. Indtil videre er der kun faldet 5,2 millimeter regn.

Til sammenligning falder der i april måned i gennemsnit 41 millimeter regn. Selvom det ikke slår rekorden fra 1893 og 1974 hvor der i samme måned kun faldt 3 millimeter, må det siges at april måned i år ser ud til at blive en ualmindelig tør måned.

Mest læste artikler