Få dine kaktusser til at stortrives både inde og ude

Det er blevet et hit at samle på og dyrke kaktusser og sukkulenter igen. Her får du en række gode råd til pasningen af planterne. For ved du, hvordan planterne klarer sig i naturen, så vil de helt sikkert også klare sig bedre hjemme hos dig.

Kan kaktus og sukkulenter kan leve i mørke?

Det er en myte, at kaktus og sukkulenter kan leve i mørke og næsten uden vand. De skal faktisk have masser af lys, og vanding er naturligvis nødvendig for deres trivsel.

Når det så er sagt, er det robuste planter.

Ingen kaktusser i ægte ørkener

Ingen kaktus eller sukkulent vokser i ægte ørkener, som kun består af sand, og hvor det aldrig regner. De fleste vokser i det, der normalt kaldes halvørkener. Her regner det i et begrænset antal måneder om året, og xerofytiske (“tørkeplanter”) buske og etårige planter er almindelige.

Mange små kaktusser og sukkulenter begynder deres liv i skyggen af denne form for buske, og de vokser først over dem, når de er store og ret robuste, fuldt udvoksede planter.

Jord og væde 

Jordbunden på sådanne steder er normalt ret fattig på humus, men den er ofte rig på mineralske næringsstoffer. Vand er derfor eneste, disse steder mangler, for at blive til frugtbare områder.

Mange kaktus og sukkulenter kan godt vokse i betydeligt vådere områder end deres naturlige levesteder, men de er mindre effektive i de omgivelser end deres mere bladrige modstykker, og så vil de tabe i den indbyrdes konkur­rence.

Kaktussers tilpasning til den tørre sæson

Mange kaktusplanterne og sukkulenter er tilpasset til at opsuge og oplagre regnvand, når den er der. Derved kan planterne overleve den tørre sæson. Nogle af kendetegnene ved disse specialiseringer omfatter en ribbet stængel struktur, så de kan udvide sig og trække sig sammen, og et vidt udbredt rodnet, så de hurtigt kan optage vand.

 
Kaktus og sukkulenter i drivhuset (iStock)  

Kaktus og sukkulenter indendørs 

Medmindre dine kaktusser og sukkulenter er placeret i en sydvendt vindueskarm, kan det være nødvendigt at bruge kunstig belysning. Mørke giver generelt dårlige betingelser for planterne, og det kan derfor være denne metode, du skal vælge, hvis du ikke har mulighed for at give planterne tilstrækkeligt sollys.

De fleste sukkulenter er vant til kraftig lysintensitet og høje temperaturer, men pas alligevel på at urtepotten ikke står i brændende sol, da dette vil udtørre jorden for hurtigt. 

Både kaktus og sukkulenter har også brug for ilt, og det er derfor vigtigt, at du husker at lufte ud. Undgå dog at planterne står i træk.

Vand dine kaktusser og sukkulenter jævnligt – men du kan med fordel lade dem tørre helt ud mellem vandinger, da dette nedsætter risikoen for råd og svamp i planten.

Kaktus og sukkulenter udendørs

I et klima, hvor frost er sjælden, kan en lang række sukkulenter dyrkes udendørs. Hvis regnmængden er særligt stor, kan det være nødvendigt enten at forbed­re jorden, så den er specielt veldrænet eller yde beskyt­telse i form af en mistbænk.

Det sidste kan også være nyttigt i mere tropiske områder, hvor det kan yde en vis beskyttelse mod solen for de arter, som er vant til at vok­se i mere skyggefulde områder.

Om sommeren har kaktusser og sukkulenter det glimrende udendørs i det danske klima. Planterne elsker at komme udendørs om sommeren, og de vil trives godt på en solrig plads. Du kan lade dem stå i en krukke eller udplante dem i et stenbed.

Mest læste artikler