Fem klassiske roser

Du skal plante roserne nu, hvis du vil nyde dem i fuldt flor i næste sæson.

Foto: Flemming Houmann
Rosen er den måske mest populære af alle prydbuske, både på grund af sin skønhed og sin duft. Vi fortæller her om fem roser – én fra hver af grupperne: centifolia, damascener, bourbon, gallica og alba. De fås ikke i enhver planteskole, men mange af dem kan købes online.

1: Rødmende jomfru Albaroser (se topbilledet) er nok de mest hårdføre buskroser, der findes. De tåler beskæring, de kan espalieres, og de blomstrer sågar udmærket på nordvendte mure. Albaroser udvikler sig til store buske men egner sig også som solitærer og i grupper. Blomsterne dufter dejligt og kan være mere eller mindre fyldte afhængigt af sorten. De blomstrer kun én gang i slutningen af juni. Løvet har et blåt skær. Foruden ‘Maidens Blush’ er ‘Dronningen af Danmark’, ’Celestial’ og ‘Mme Plantier’ anbefalelsesværdige.

2: 400 år gammel rose
‘Fantin- Latour’ er en centifolia-rose med skålformede blomster, hvor de yderste er lysrosa, mens de midterste er stærkere rosa. Som blomsten udvikler sig, forbliver de inderste skålformede, mens de ydre ruller sig tilbage. I den form er ‘Fantin-Latour’ en af de smukkeste duftende roser. Rosen egne sig både som solitær og i grupper. Centifoliaroser menes at være fremelsket i Holland for 400 år siden, og de hører til de mest kendte klassiske roser. De har en svag og ret åben vækst og bliver en-to meter høje. De blomstrer desværre kun én gang i juni-juli.

3: Den persiske digters rose
‘Omar Khayyam’ er en damascenerrose opkaldt efter en persisk digter, som døde i 1100- tallet. Han ønskede sig roser på sin grav, og frø af dem er siden blevet spredt. Det er en særdeles blomsterrig busk, der kan blive to meter høj. Blomsterne er fyldte og med en ret fin, sødlig duft.

Damascenerroser deles i to grupper, efter om de blomstrer en eller to gange pr. sæson. ‘Omar Khayyam’ hører sammen med ‘Celsiana’ og ‘Pink Leda’ til de éngangsblomstrende. De modstår generelt svampeangreb godt, men kan blive angrebet af rust. De egner sig som solitærer, i grupper og som fritvoksende hække.

Læs også: Roser – sådan får du succes med de 6 mest populære rosentyper

4: Franske roser
Rosa gallica var de første, der blev dyrket uden for Kina, idet blandt andre apotekerrosen, ‘Officinalis’, dyrkedes i Frankrig i det 13. århundrede. Det er en blomsterrig haverose med en opret og kompakt vækst og næsten ingen torne. Den blomstrer én gang i juni-juli med stærkt duftende blomster, som senere bliver til talrige, runde orangefarvede hyben. Apotekerrosen kan fint plantes som hæk/kant.

Apotekerrosen scorede højt sammen med blandt andre gallicaroserne ‘President de Sèze’, ‘Complicata’ og ‘Rosa Mundi’ ved bedømmelserne på Rosariet Møllehøjgård for ti år siden. Franske roser kan være følsomme over for angreb af meldug og rust.

5: Bourbon Queen
‘Bourbon Queen’ bliver et par meter høj og har en kraftig vækst med stive, oprette grene og kan derfor med let beskæring bruges som espalierrose. Den blomstrer én gang i juni-juli. Blomsterne er mellemstore til store og duftende. Bladene har et blåligt skær.

Den første bourbonrose opstod i starten af 1800-tallet som en krydsning mellem en europæisk og en kinesisk rose, som man brugte til at indhegne plantager med på øen Bourbon. Fra denne krydsning stammer gruppen, som indeholder klatrende roser, bedroser og buske. De fleste blomstrer to gange. De få engangsblomstrende er generelt hårdføre og skal beskæres sidst på vinteren

Rosens historie
Oprindeligt dyrkede man roser til medicinske formål, fordi de blev tillagt helbredende egenskaber.
Derudover dyrkedes de af forskellige kosmetiske og kulinariske årsager, til marmelade, parfume, olie, syltetøj, konfekt, pasta m.m. I den forbindelse har der været store rosenindustrier i Province i Frankrig.
I dag producerer man den europæiske rosenolie og rosenvand i byen Kazalikdal i Bulgarien og i Grasse i Frankrig.

Mest læste artikler