Nordiske haver: Frodig og grøn terrasse tæt på byen

Eva Flenning-Garner måtte forlade sin store rosenhave, da hun for fem år siden flyttede tættere på byen sammen med sin mand. Her har de skabt en skøn terrasse, hvor det grønne og blomsterne trives.

terrasse

 

Fra stor have til
terrasse

Foto: Lisbeth Fosser
Eva og Ragnar har delt terrassen op  i tre “uderum” ved hjælp af blomsterbuer med roser og klematis.

Eva synes, det var en stor forandring at komme fra den store have, der også var åben for offentligheden, til sin nuværende bolig, hvor hun må “nøjes med” en kæmpestor terrasse.
– Vores terrasse er lang men smal – cirka to meter bred overalt på nær ved vores spiseplads, hvor vi har næsten tre meter til rådighed, fortæller Eva Flenning-Garner.

Blomster i krukker og spande

Men det er alligevel lykkedes for Eva at skabe et grønt paradis på sine begrænsede kvadratmeter. I store krukker og spande vrimler det med roser. Klematis klatrer frodigt på de tre “buer”, der former de tre “uderum”, som terrassen er delt ind i.

Sådan passes
blomsterne

Her møder du store, fine, 15 år gamle skærmliljer, blomstrende pelargonier og jasmin-natskygger, som på bare en sæson kan blive 70-80 centimeter høje.

– Jeg bruger forede krukker og spande af dobbeltplast til mine planter. De tåler frost, fortæller Eva og fortsætter: – Bor du, hvor vejrliget er hårdt, må du måske købe nye roser hvert år – på samme måde som du køber sommerblomster.

For at være sikker på kontinuerlig blomstring nipper Eva sine blomster dagligt, og hun er heller ikke karrig med gødningen. Hun har også en solid markise, der dækker godt over terrassen. Den anvendes både mod sol og regn.

Evas bedste tips

– Gød sommerblomsterne, hver gang du vander.

- Anvend sand nærmest stammen, når du planter klematis.

- Læg en skefuld margarine i hullet, når du planter roser.

Læs også: Sådan bygger du selv en træterrasse

Mest læste artikler