Græs på utallige måder

Prydgræsser er som skabt til tidens havestil, der sætter naturlighed, lethed og ynde i højsædet.

Af Lotte Bjarke, idényt nr. 5, 2005
Fotos: Lotte Bjarke, Flemming Houmann, Garden Picture Library

Der findes ikke en plantegruppe med større succes end græsserne. Uanset hvilket kontinent og hvilket plantesamfund der er tale om, kan man være sikker på én ting: Græsser er der.

Prydgræsserne og de græslignende planter som star og siv har dog længe været en overset plantegruppe i haverne. Men havestilen er ved at ændre sig, og mange har fået øje på de mange muligheder, prydgræsserne giver.

Den øgede interesse betyder også, at udvalget vokser. Der er kommet flere spændende arter og sorter at vælge imellem, og det er blevet muligt at købe ganske store planter i butikkerne.

Kønne kontraster
Græssernes styrke er ikke farvestrålende blomster. Til gengæld tilfører de en beplantning lethed og ynde. Det mindste vindpust fremkalder en raslen i græssernes løv og giver dermed haven en ekstra dimension. Prydgræsserne er også gode til at fremhæve detaljer, understrege virkninger og binde helheden sammen på en let og naturlig måde i havens bede.

Når man først har fået øjnene op for prydgræsserne, er det fristende at plante et helt bed, hvor man rigtig kan nyde græssernes mangfoldighed. Men det bed bliver nemt en skuffelse. Græsserne kommer bedre til deres ret som naboplanter til andre planter, netop fordi de binder helheden sammen og skaber kontraster.

Græsser for alle
Det er muligt at finde prydgræsser, der passer til alle omgivelser. Nogle er små og lave, andre er flere meter høje, og variationen i vækst og farver er kolossale.

Uanset om det er en solbeskinnet plet eller et skyggehjørne, der skal beplantes, er der græsser, som passer. Du kan finde prydgræsser til den sandede sommerhusgrund, til kanten af havebassinet og til en krukke på altanen.

En årlig klipning
Nogle græsser er stedsegrønne. En gang om året fjernes visne blade, men de skal ikke klippes. Løvfældende prydgræsser er dekorative om vinteren, og de bør først klippes i det tidlige forår. Derved undgås, at der samler sig vand i de klippede stængler med risiko for råd.

Græs i alle bede

Som bunddække Prydgræsser, der danner tætte, lave tuer, er ideelle som bunddække og levner ikke ukrudtet en chance.

Carex hachijoensis ‘Evergold’ er en stedsegrøn, tuedannende græsart med smalle, gulstribede blade. Plant fem pr. m2 til bunddække. Trives bedst i halvskygge, hvor den lyser op.
Festuca glauca, blå bjørnegræs, er tuer af trådformede blade med en blågrå farve. Plant ni pr. m2 til bunddække. Trives bedst i sol.

Som solitærplante De største prydgræsser er oplagte som solitærplanter, der samtidig fungerer godt som afskærmning i haven.

Calamagrostis x acutiflora, sandrørhvene, bliver næsten to meter høj med blomstrende aks. En smuk plante, der fungerer som både solitærplante, afskærmning og som blikfang i bede.
Molinia caerulea ‘Dauerstrahl’, alm. blåtop, danner en 40 cm høj, tæt tue af smalle blade. Herfra rejser de fjerlette aks sig i august og september. Trives i sol og halvskygge.

Som naboplante Plant prydgræsser i staudebedet, mellem roser eller i surbundsbedet, og oplev, hvordan de letter helhedsindtrykket og giver harmoni.

Pennisetum alopecuroides ‘Hameln’, lampepudsergræs, er en iøjnefaldende plante, der kan bruges som både naboplante og solitærplante. Blomstrer med fnuglette aks fra juli til oktober. Løvet er grønt, og blomsterne gulbrune. Trives i sol.
Carex comans er en spændende plante med chokoladebrunt løv og blomster. Bladene er smalle og danner en overhængende tue. Plantes solrigt.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler