Derfor bør du udsmykke haven med en koreakornel
Koreakornel, Cornus kousa, har ganske enkelt alt, hvad man kan ønske sig af et lille træ eller stor busk. Ved første øjekast minder blomsterne om klematis både i størrelse og form. Når planten først har etableret sig, er blomstringen overdådig i begyndelsen af juli.
Kendetegn ved Koreakornellen
Frugterne fra en Koreakornel ligner miniaturejordbær. De modner i august, hvis sommeren har været god. De er dekorative og spiselige. I Sydøstasien, kornellens hjemland, er frugterne noget større.
Om foråret er de ægformede blade i udspring blanke og frodige med et rødligt, bronzefarvet skær. I efteråret skifter løvet farve til kraftig gul og skarlagensrød. Dertil kommer, at væksten er behersket. Højden holder sig under 4-6 m. Formen er elegant og harmonisk med udbredte grene.
Beskæring af kornel er unødvendig
Ud over lidt forårssoignering er det ikke nødvendigt at beskære en koreakornel. Skulle den mod forventning blive for stor efter forholdene, kan det dog godt lade sig gøre at reducere den lidt. Men det skal gøres her i efteråret, da saftstigningen begynder meget tidligt.
Behøver absolut læ
Koreakornel er ikke vanskelig at have i haven. Men den har sin nordgrænse her i landet og behøver derfor en lun plads med sol og læ, hvis det skal undgås, at den fryser tilbage i kolde vintre.
Plant den helst i efteråret efter løvfald, men mens jorden endnu er nogenlunde varm. Sørg for en grundig gennemvanding i forbindelse med plantningen og beskyt den mod barfrost de første vintre.
Jorden skal være næringsrig og veldrænet uden stående vintervæde – gerne lidt til den sydlige side. F.eks. vil den lyse del af surbundsbedet passe den fortrinligt.
Det er sjældent, at koreakornel direkte går ud, selv om vinteren bliver streng. Enkelte grene kan måske gå til, og blomstringen kan den følgende sommer blive begrænset eller helt udeblive.
Ved tegn på tilbagefrysning er det klogt at vente til midsommer, før du griber til saksen, for koreakornel kan bryde meget sent.
Andre smukke korneller
Kornelfamilien er udbredt overalt. I danske haver, hegn og parker kan vi allerede i marts glæde os over kirsebærkornel, Cornus mas, når den står med sine små, gule blomster i tætte skærme, som næsten helt dækker de nøgne grene. Senere får den kønne, mørkerøde frugter, som kan bruges til marmelade, hvis ikke solsorte og drosler har været der først. Hvid og rød kornel, Cornus alba og Cornus sanguinea, plantes ofte sammen og sætter med deres stærkt røde og gule grene et raffineret præg på haven om vinteren.
Nære slægtninge til kornellen
Cornus kousa har sit naturlige udbredelsesområde i Japan, Kina og Korea. Her kan vinteren være lige så kold som herhjemme, men vinterluften er ikke så fugtig.
En nær slægtning er blomsterkornel, Cornus florida. Den har store blomster og menes at være baggrunden for flere af de lyserøde sorter. De to arter ligner dog hinanden så meget, at der skal ekspertøjne til at se forskel.
En anden slægtning er Cornus controversa, der er karakteristisk ved sin udprægede etageagtige grenbygning. De unge grene har en rødlig bark, og frugterne er blåsorte. Den bliver højere end Cornus kousa og findes også med hvidrandede blade.
