Høstanemonen blomstrer fra juli til oktober
På grund af den sene blomstringstid (fra juli til oktober) er høstanemonen genial at dyrke i staudebedet, som på denne måde får en længere levetid.
Læs meget mere om pasning og pleje af planten.
Der findes en lang række forskellige slags høstanemoner, som varierer i farve og højde. De mest populære og kendte høstanemoner er:
Königin Charlotte: rosa, 80-120 cm
Honorine Jobert: hvid, 100-120 cm
Splendens Superba: rosa, 60 cm
Whirlwind: hvid, 80 cm
Rubra: rød, 60 cm
September Charm: rosa, 60 cm
Kan nedkæmpe skvalderkål
Høstanemonen opfattes af nogle haveejere som invasiv. Det vil sige, at den kan fortrænge andre planter på grund af dens kraftige rodvækst, der skyder i alle retninger.
Derfor er det vigtigt at plante andre sejlivede planter ved siden af høstanemonen og ind i mellem begrænse dens udfoldelser.
Til gengæld kan du komme af med skvalderkål ved at lade høstanemonen overtage det angrebne område af haven.
Høstanemonen blomstrer fra juli til oktober og er takket være den kraftige stilk perfekt til buketter.
Det fine foto her under har vi fundet på bloggen kaosikolonihavehytten.