Kur mod skvalderkål

Har du mistet tålmodigheden med skvalderkål i bedene i sommerens løb, så er der en radikal kur mod det plagsomme ukrudt.

Skvalderkålens værste fjende er plæneklipperen. Så hvis du sløjfer det inficerede bed og sår plænegræs i stedet, kan du komme af med skvalderkålen uden at bruge ret mange kræfter. Grav alle planterne i bedet op. Hvis de skal bevares, er det vigtigt, at du fjerner skvalderkålrødder mellem planternes rødder, før du planter.

Gå bedet så godt igennem som muligt for skvalderkål og så derefter græsfrø. Græsset etablerer sig godt og hurtigt på denne årstid. Når du begynder at klippe græsset næste forår, udmatter du snart det fremspirende ukrudt.

Mest læste artikler