Fliser skidt for kloaksystem og miljø
Når stort set hele haven er flisebelagt og planterne er henvist til krukker, kommer kloaksystemet på overarbejde ved voldsomme regnskyl. Det giver risiko for oversvømmede kældre, og så er det skidt for miljøet, fordi regnvandet, der jo ikke er forurenet, bliver blandet med kloakvand og dermed kommer til at belaste rensningsanlægget, mens grundvandsreserverne bliver snydt for naturlig tilførsel af vand.
Planter er løsningen mod vandet
Planter frem for fliser giver en bedre vandbalance i byerne og i haverne. At plante forhaven helt eller delvist til i stedet for at dække den med fliser, er en håndsrækning til miljøet. I tæt bebyggede byer kan kun 15 % af regnen sive ned i jorden. Til sammenligning siver 65 % af regnen ned i det åbne landskab.
Placér regnbedet lavt
Du kan også etablere et såkaldt regnbed. Ideen er at forsinke regnvandet på sin vej, så det siver stille og roligt ned i grundvandet eller optages i regnbedets planter, hvorfra det fordamper til luften. Du kan etablere bedet enten i en naturlig forsænkning i terrænet eller i en konstrueret fordybning, så du er sikker på, at vandet ledes til regnbedet og ikke skyller videre. Regnbedet skal etableres i god afstand fra huse (5 m) og skel (2 m).
Inden du etablerer et regnbed
Inden du går i gang, skal du indhente de nødvendige tilladelser – hos kommunens byggesagsafdeling og miljøafdeling samt hos den lokale vandforsyning. Afkobler du tagafløbet og lader tagvandet løbe ned til regnbedet, kan du være sikker på, at det kræver tilladelse, fordi tagvand er defineret som spildevandet. Hvis det blot er overfladevand fra resten af haven og terrassen, du leder hen til et regnbed, bevæger du dig ind i en juridisk gråzone. Du skal selvfølgelig ikke have tilladelse til, at der opstår store vandpytter på din grund, men graver du ud til et regnbed, skal du tjekke reglerne hos din kommune først.
Placér regnbedet lavt
I udseende adskiller et regnbed sig ikke væsentligt fra havens andre bede og kan sagtens være lige så flot at se på. Led regnvandet fra fx terrrassen hen til regnbedet gennem en lille kanal, og lav evt. en overløbsmulighed til endnu et regnbed i tilfælde af meget voldsomme regnskyl.
Jorden skal være porøs
Det er vigtigt, at jorden i regnbedet er porøs og især i områder, hvor jordbunden er leret, er det en god idé at løsne jorden i dybden og blande den med grus, så vandet nemt kan sive væk.
Læs også: Sådan laver du en “faskine” – et nedsivningsanlæg til regnvand.
Planter, der trives med regn
Der er masser af muligheder for at tilplante regnbedet og andre områder i haven, der skal suge regnvand til sig. De bedste planter er dem, der både kan klare den meget fugtige jordbund efter et regnskyl og mere tørre forhold, når sommervejret melder sig.
Træer: fx birk og pil.
Buske: fx kornel, bærmispel (Amelanchier) og surbær (Aronia) er ideelle til regnbedet.
Blomster: Udvalget af stauder er stort. Fx løvefod, daglilje, kattehale, hjortetrøst, natlys, blåhat, røllike, trævlekrone, pragtskær og pileurt. Plant tæt, og leg med farverne, så bedet også bliver lækkert at se på.
Men husk: Birketræer er meget tørstige og suger derfor næsten jorden under og omkring sig tør. Forvent derfor ikke, at andre planter kan trives tæt på birken.
Styr vandets vej
Det er dig, der bestemmer, hvilken vej vandet løber. Lad det fx løbe i en regnvandstønde med vand til havevanding først, og derfra via et overløb videre til regnbedet. Eller lad det risle på en smuk ”vandtrappe”.
