Lav en praktisk pilestøtte til havens stauder

Har dine stauder for vane at lægge sig ned, når de blomstrer, du kan lave en hjemmelavet støtte til dem. Skærer du grenene direkte fra en pil, er de bøjelige og nemme at arbejde med. Husk at tage nogle helt tynde grene til at binde med.

Pilegrenene skal være bøjelige
Vælg gode og bøjelige grene. Sæt et kryds hen over planten med to lange pilegrene. De skal godt ned i jorden, så de står stabilt.

Er pilegrenene friske

Hvis grenene er helt friske, bøjer de nemt, når du stikker dem ned i jorden – så kan du tage en skruetrækker eller en stærk pind og lave hullet med, før du sætter pilegrenen. Hvis du sætter grenene skråt udad, bliver bueformen flot afrundet.


Små grene skal danne en bue

Nu sætter du de fire mindre grene, så de danner lavere buer uden om de to første grene. De to mindre grene skal krydse ind over hinanden.

Krydsene bindes sammen
Bind nu alle krydsene sammen med små smidige pileskud eller reb. Det er, når du binder, at du kan rette støtten op, så den bliver lige. Bind med pil – det er lettere, end det ser ud til. Du kan gøre de tynde pilegrene bøjelige ved at trække dem igennem hånden og bøje dem forsigtigt – så bliver fibrene smidige.

Bind grenene sammen
Start ved at klemme enden af grenen fast som på billedet. Fortsæt med ottetaller og skift fra gren til gren. Når du har prøvet et par gange, finder du nemt et dekorativt “mønster”, så knuden bliver flot og ensartet. Slut af ved at klemme pilegrenen ind under det sidste ottetal, og stram.

Sejlgarn kan bruges i stedet for pilegrene
Har du ikke mod på at binde med pil, så bind en knude med et flot naturmateriale, fx gammeldags sejlgarn
.

Det skal du bruge:

  • To lange pilegrene på 2,20-2,80 meter
  • Fire mindre pile-grene på 1,20-1,80 meter
  • Tynde grønne pilekviste til at binde med – du kan også binde med sejlgarn.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler