![]() |
Storkenæb er nemme og hårdføre. |
Nogle stauder blomstrer i forårstiden
Staudebedets storhedstid hører normalt højsommeren til. Men der er en lang række dejlige stauder, der blomstrer lystigt i forårstiden. Ofte plantes de ind mellem deres senere kolleger, hvor de lyser dejligt op som forårets første farveklatter, mens de andre stauder mere adstadigt skyder frem.
Plant stauderne i samme bed
Du kan opnå en helt anden virkning, hvis du planter et udvalg af de tidligste stauder sammen i samme bed. Og hvis du ydermere arbejder bevidst med dit farvevalg, kan du sikre dig en både smuk og lækker forårsstemning i haven hvert år. Mange af forårets favoritter findes i forskellige sorter med forskellige farver, så du kan skabe et bed i præcis dine yndlingsfarver.
Placer stauder under
træerne
![]() |
Kobjælde kan man være heldig et støde på i naturen, men der er den fredet. |
Så længe træer og buske ikke er sprunget ud, kan du placere dine forårsbede på steder i haven, hvor der længere hen på foråret bliver for skyggefuldt for de fleste stauder. Lige nu når forårssolen fint derned, og når det begynder at knibe med lyset, har forårsstauderne overstået deres blomstring for i år og klarer sig med den flimrende skygge under løvhanget.
Flyt rundt i bedet efter et par år
Hvis du vil have glæde af dit forårsbed allerede i år, skal du plante stauderne tæt. Så skal du bare forberede dig på, at det kan blive nødvendigt at møblere om i bedet i løbet af et par år, når planterne er vokset, og pladsen blevet for trang.
Stil planterne frem
og rokér rundt
![]() |
Med sin karakteristiske form er kugleprimula god i et tone-i-tone bed. |
Sæt planterne ud på jorden, før du planter. Så kan du flytte rundt på dem, til virkningen er perfekt. I tone-i-tone bede er det vigtigt at arbejde med kontraster i planternes vækstform, blomsterstørrelse og struktur. Ellers bliver helhedsindtrykket let lidt kedeligt. Kombiner store blomster med små, lange aks med kugleformede tuer og så videre.
Sådan planter du stauderne
Når du er tilfreds med helheden, er det tid til at plante. Grav et hul, der er rigeligt stort, til hver enkelt plante. Begynd bagerst i bedet og arbejd dig ud mod kanten. En tæt kant giver det flotteste og mest færdige indtryk.
Sådan vander du efter plantning
Vand grundigt efter plantning, så der skabes god kontakt mellem potteklumpen og jorden. I det kølige forårsvejr går der formentlig et stykke tid, før du behøver at vande igen, men hold øje med de nyplantede planter.
Forlæng
blomstringen
![]() |
Det søde og romantiske forårsbed. |
Det milde forårsvejr, der typisk er præget af kølige temperatuer og lette regnbyger, får oftest forårsstaudernes blomstring til at vare dejligt længe. Du kan forlænge den yderligere ved at klippe visne blomster af efterhånden. Det får planterne til at danne flere blomster i stedet for frø.
Sart og elegant
Engelskgræs
Løjtnantshjerte
Sibirsk valmue
Kugleprimula
Akeleje
Kongelys
Sødt og romantisk
Storkenæb
Lungeurt
Kobjælde
Løjtnantshjerte
Småhjerte
Akeleje
Læg løg i staudebedet
Løgvækster som tulipaner og narcisser er perfekte naboer til de tidligt blomstrende stauder.
Læs også: Storkenæb – pasning, dyrkning og flytning af geranium