Midt på sommeren ser det nærmest ud, som om havens planter blomstrer om kap. Dag efter dag stiller de op med flotte, fristende blomster. Den ene mere farverig og betagende end den anden. Men når tusmørket sænker sig, indstilles dagens konkurrence. De glade farver blegner og sygner hen i det dæmpede lys. Først forsvinder de røde, så de blå, og langsomt er det, som om farvefilmen bliver til en klassiker i sort og hvid. Idet billedet skifter, lægger man med et mærke til helt andre ting. De hvide, de cremefarvede og de lysegule blomster overtager scenen og spiller pludselig hovedrollen.
En have for natteravne
De lyse farver fanger det sparsomme lys, der reflekteres fra blomster og blade, så det ser ud, som om blomsterne selv lyser i mørket. Når arbejdet er overstået, indkøbene klaret, familien affodret og ungerne er lagt i seng, er der ikke meget tilbage af dagen. Lyset svinder hurtigt. Det er lige alt det, man kan nå at nyde havens farverige flor på en almindelig arbejdsdag.
Derfor giver det god mening at indrette i hvert fald et enkelt bed som en måneskinshave, der først vågner i skumringstimen og faktisk giver de største oplevelser, når solen er gået ned, og roen har sænket sig over hus og have.
Sådan en have er vederkvægende efter dagens dont, når den stille lune aftenluft smyger sig om én, mens duftene kilder sødt i næsen, og solsorten synger godnatsang. Det er ren luksus, der bør nydes i store doser. Sørg for at etablere din måneskinshave i det hjørne af haven, der ligger badet i aftensol. Det er der, du opholder dig om aftenen, og der, du kan nyde måneskinshavens opvågnen.
Dejlige aftendufte
Nattens insekter orienterer sig naturligt nok ikke så meget efter farve som efter duft. Derfor er der mange af de blomster, der bestøves af nattens dyr, der dufter dejligt og mest i aftenluften. De søde blomsterdufte giver måneskinshaven en ekstra dimension.
Hvidt i hvidt
Planterne i måneskinshaven har det til fælles, at de har hvide eller lysegule blomster eller måske sølvfarvet løv. Umiddelbart lyder det måske kedeligt at holde sig til de hvide nuancer i et helt bed, men resultatet overrasker.
Hvidt er nemlig ikke bare hvidt, og de forskellige nuancer fremhæver hinanden smukt og lader samtidig mangfoldigheden i former og strukturer træde frem som en væsentlig del af helheden. Tone i tone-bede kan være vanskelige at sætte sammen, så resultatet bliver helt optimalt, men du er på rimelig sikker grund, når du arbejder i den hvide del af farvespektret. Her bliver resultatet næsten altid stilfuldt og elegant.
Det vigtigste er faktisk at tænke på de krav, de enkelte planter i dit bed stiller til vækstbetingelserne. Det nytter ikke noget at plante en skyggeelskende plante i fuld sol eller omvendt. En plante, der ikke trives, bliver aldrig smuk.
Nattens sværmerier
Mens sommerfuglene går til ro, står natsværmerne op og går på jagt efter blomsternes nektar. Nogle blomster er så specialiserede, at de faktisk venter med at åbne blomsterne, til natsværmerne og de andre nataktive insekter er klar til at gå på arbejde. Det gælder fx de stolte natlys, Oenothera tetragona, der har fået kælenavnet “kl. 8 blomst”, fordi blomsterne først åbner sig, når lyset svinder. Natlys har smukke, lysegule blomster, der dufter fantastisk. Sødt og dejligt og lidt ligesom anisbolsjer.
