Nu bringer planteskolerne varer ud

Følger du, som de fleste andre danskere, regeringens anbefalinger i forhold til at blive hjemme så vidt som muligt? Så er en tur forbi dit lokale havecenter måske ikke din første prioritet. Men det behøver ikke afholde dig fra at komme i haven og få jord mellem fingrene. Nu tilbyder Plantorama nemlig levering til deres kunders bopæl.

Kunder over hele landet kan nu bestille online og få bragt varerne ud fra det lokale havecenter. Denne ekstra service er blevet til for at imødekomme kundernes behov, under coronakrisen.

– Behovet for at komme i haven er lige så stort – hvis ikke større – end normalt. Det behov vil vi gerne imødekomme med vores nye tiltag, og samtidig gør vi præcis, hvad statsministeren opfordrer til – vi går online, siger Peter Vang Christensen, der er administrerende direktør i Plantorama.

Konceptet hedder Klik og Få leveret og var et tiltag som planteskolekæden alligevel havde planlagt skulle lanceres i foråret 2021. 

Af hensyn til kundernes sikkerhed er konceptet nu allerede blevet implementeret et år tidligere. Som alternativ til hjemmelevering er der også fortsat mulighed for Klik & Hent, hvor varerne bringes helt ud til kunderne på parkeringspladsen, så de ikke behøver at skulle ind i centeret.

Når haveejerne bestiller med Klik & Få Leveret, kan de forvente, at det er medarbejdere fra den lokale Plantorama, der pakker ordren og sørger for leveringen. Hvert center har nemlig to lastbiler til rådighed til at servicere områdets kunder.

Og det er ikke kun Plantorama, der laver nye tiltag for at imødekomme kunderne. Der er nemlig rigtig mange havecentre, der tilbyder levering.

– Jeg synes, at i en situation, hvor mange af sundhedsmæssige grunde er usikre , er tiltagene en god måde for folk at komme i haven, selvom de ikke kan besøge deres lokale havecenter. Især for de ældre og udsatte grupper, som stadig gerne vil udenfor og nyde haven er tiltagene rigtigt nyttige, lyder det fra Per Boisen Andersen, som er direktør for Danske Havecentre.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler