Sådan passer du din grønne elefantøre med succes

Elefantøre er en sand primadonna i planteriget, som vil kræve meget af dine grønne fingre. Men knækker du koden til den rigtige balance mellem lys og vand, er regnskoven kommet for at blive i dit hjem.

Det er igen blevet populært at fylde vindueskarmen med store og grønne planter som filendendron, monstera og elefantøre. De smukke planter bringer nemlig liv og varme til vores ellers kølige klima.

Den basale kundskab om pasning og pleje, som vores mødre og bedstemødre havde, sidder dog ikke længere i fingerspidserne, og derfor kan det være en udfordring at opretholde en frodig jungle i hjemmet.

Grønne planter indendørs

Men det har de tre norske planteelskere Kathrine, Marte og Jenny besluttet at lave om på.

I bogen GRO – grønne planter indendørs, giver de tre piger derfor komplette guides til, hvordan du får de mest populære planter til at trives i vores kolde omgivelser.

Her får du pigernes guide til en af planterigets sande primaonnaer: Elefantøre.

Planteportræt af Elefantøre

Videnskabeligt navn

Alocasia portodora

Plantefamilie

Araceae – Arumfamilien

Oprindelse

Alocasia-slægten tæller over 80 forskellige arter, som stammer fra tropiske og subtropiske områder i Asien og det østligeAustralien.

Lys

Undgå direkte sol. Elefantøre trives bedst i indirekte lys eller i øst- og nord- vendte vinduer.

Elefantøre er elsket af skadedyr og kan ende som det rene hotel med både spindemider, uldlus og trips blandt gæsterne. Så hold øje med den – og placer den ikke for tæt på andre planter.

Vand

Planter af denne slægt tåler ikke udtørring – de skal være konstant fugtige. Samtidig må jorden heller ikke blive for våd, da det medfører høj risiko for, at rødderne rådner.

Særligt om vinteren hvor planten optagermindrevandendomsommeren. Stik en finger i jorden, og hvis de øverste to centimeter jord er tørre, så er det på tide at vande igen. Du bør også jævnligt tørre støv af bladene og overbruse dem med vand fra en forstøver.

Gødning

Gødes hver anden uge i sommer- halvåret.

Jord 

Jorden skal være rig på næringsstof- fer og organiske planterester. Ibland også gerne lidt sand og grus for at skabe et godt dræn.

 

Læs også: Monstera – få tips til plantning, pasning og formering

Formering 

Om foråret og sommeren, når jorden er varm, kan du tage aflæggere. Det gøres ved at følge aflæggerens stængel ned i jorden og forsigtigt dele roden i to med fingrene.

Tip!

Tag planten med ud under bruseren og giv den et godt bad en gang om ugen gennem sommerhalv- året. Det elsker den.

GRO – grønne planter indendørs udkommer den 10. september 2019 hos Strandberg Publishing og koster 250 kroner. 

Mest læste artikler