Pelargonierne er tilbage

På vores bedstefor­ældres tid var pelargonier fast inventar i vindueskarmen, men vores mere stilrene boliger betød et farvel til planten. Nu er de stærkt på vej igen, og ikke mindst pelargoniesorternes vildtvoksende forfædre er blevet meget moderne.


Der er en grund til, at de hedder duftpelargonier
De vildtvoksende arter af pelargonier er nært beslægtede med duftpelargonier, der i kan købes på de fleste planteskoler. Duftpelargonier dyrkes på grund af de flotte velduftende blade, som kan have næsten alle tænkelige dufte. En enkelt sort har en meget markant duft af Coca-Cola og bærer navnet “Torento”.

Skulpturelle stammer
De vildtvoksende pelargonier er meget for­skellige med spændende vækstformer. Her er planter med tykke “stammer”. De er skulpturelle og tilfører karakter til stuen, mens andre har spændende blade og natduftende blomster. Også planter med mere almindelige vækstformer findes blandt vilde pelargoniearter.

Gigtpelargonie dufter af skumbananer

Pelargonie gibossum, også kaldet gigtpelargonie, dufter af skumbanan aften og nat. Grenene er skøre og knækker let. Stikkes en afbrækket gren ned i jorden er den ganske villig til at sætte rødder og på den måde dannes der nemt nye planter. Gigtpelargonie er en forholdsvis kraftigtvoksende plante.

  

Specielle sorter kan bestilles pr. postordre
Har du forelsket dig i en af de mere specielle sorter, så kan man ofte finde dem hos et europæisk gartneri og bestille pr. postordre. Pelargoniestiklinger er heldigvis meget hårdføre og kan nemt sendes med posten. De tåler en transporttid på op til 4-5 dage, blot de er pakket ordentlig ind.

Få mere inspiration
Du kan få inspiration, gode råd og vejledning i en af de mange pelargonieforeninger, der findes. De største af dem holder fra tid til anden “Åbne Haver” og pelargonieudstillinger.

Læs også: Pelargonie – læs alt om pasning og formering af pelargonier

Mest læste artikler