I naturen finder du ikke bar jord. Den er enten dækket af friske planter eller visne plantedele, der er under nedbrydning, og det er en tilstand, vi bør forsøge at efterligne i vores haver, for det er sundt for jorden.
Hvis vi lader et stykke jord ligge bart om foråret, så varer det jo ikke længe, før naturen tager fat og forsøger at dække jorden med friske ukrudtsplanter, som vi ikke er så glade for. Her er det bedre at komme ukrudtet i forkøb og selv styre, hvilke planter, der skal dække jorden. Og her kommer grøngødning eller miljøplanter, som de også kaldes, ind i billedet.
Før, efter eller hele året
Brugt rigtigt, så kan grøngødningsplanter både beskytte og forbedre jorden, samtidig med, at de er med til at gøde jorden.
Grøngødningsplanter kan bruges på flere måder, men det nemmeste er at så en efterafgrøde, når vi har høstet i køkkenhaven i løbet af sommeren, eller evt at lade et bed stå et helt år med grøngødningsplanter. Skal du dyrke afgrøder som fx bønner, der først skal sås sent, så kan du også så en tidlig forafgrøde på det stykke.
Holder på næringsstofferne
Det vigtigste er så vidt muligt at holde jorden dækket af planter året rundt og at grøngødningsplanterne får lov til at formulde på jorden. Planter til efterafgrøde kan enten visne ned, når frosten kommer eller overvintre, og så slås ned, når jordstykket skal bruges
til grøntsager til foråret.
I begge tilfælde har planterne sørget for, at vigtige næringsstoffet ikke bliver skyllet ud i løbet af efteråret og vinteren, som det sker ved bar jord. Og når planterne får lov til at formulde på stedet, så giver de næringsstofferne tilbage til gavn for de kommende afgrøder.
Red en sammenpresset jord
Er der steder i din have, hvor planterne mistrives trods gode lysforhold, så kan jorden være skadet. Den er måske presset sammen, fordi der har kørt tunge maskiner på en våd jord, da huset blev bygget. Der er opstået det, man kalder traktose, og det er de færreste planterødder, der kan gennembryde sådan et sammenpresset lag. Men der findes heldigvis en række planter, der kan være med til at gøre trakoseramt jord til frugtbar havejord igen, hvis du væbner dig med lidt tålmodighed.
Det er planter som olieræddike og stenkløver, der har kraftige rødder, der ikke bare går dybt ned i jorden, men også er i stand til at gennembryde meget kompakte jordlag. En plante som gul stenkløver har kælenavnet ”den biologiske jordgruber”, fordi den har centimetertykke pælerødder, der går over 2 meter ned, hvis den får lov til at gennemleve hele sit to-årige liv.
Olieræddike er også rigtigt effektiv og generelt nemmere at skaffe frø af. Hvis du løsner et stykke af køkkenhaven med olieræddike, så anbefales det at vente tre-fire år med at plante kål på stykket for at undgå kålbrok. Når planternes rødder har brudt det sammenpressede lag op, giver det igen mulighed for at andre planter kan trives på området.
Jordkur mod skadelige nematoder
1. Blandingen indeholder morgenfrue, blomsterkarse, tagetes, skønhedsøje og kokardeblomst. Danner et tæppe af farverige sommerblomster. Positiv effekt på jordens frugtbarhed, giver øget plantevækst og udbytte. Sås fra midt maj på godt løsnet jord. Ved begyndende blomstring eller efter frost komposteres plantedelene og graves ned. Trives i sol i mager, næringsfattig jord.
2. Blandingen indeholder honningurt, blodkløver og boghvede. Honningurt har en frodig grønmasse og kraftig pælerod, blodkløver er en kvælstoffikserende plante og boghvede har en god jorddækkende evne. Ved tidlig såning sker blomstringen fra juli til september. Kan også sås i slutningen af juli-august, for at jorden ikke skal ligge bar og næringsstofferne blive udvasket. Planterne arbejdes ned i jorden om efteråret eller tidligt forår.
